Politiet åbner for eskorte af landbrugsmaskiner over Lillebæltsbroen

Landbrugsmaskiner kan nu eskorteres over den nye Lillebæltsbro, mens den gamle bro skal renoveres.

Efter dialog mellem Danske Maskinstationer og Entreprenører, DM&E, Sydøstjyllands Politi og Vejdirektoratet, kan landbrugsmaskiner nu eskorteres over den ny Lillebæltsbro, når den gamle bro lukkes for renovation.

Det skriver Landtrafik.

I første omgang var der meldt ud, at langsomtkørende køretøjer skulle flyttes på blokvogn. Herefter at transporten op til en bredde af 3,3 m kunne foregå med følgebil. Det endelige resultat blev at køretøjerne kan passere broen med følgebil op til en bredde af 4,0 meter.

Her kan du få pløjeråd kvit og frit Maskiner 20. juni · 15:17

Danske Maskinstationer og Entreprenører har haft en god dialog med Politiet og Vejdirektoratet, der har været lydhøre, skriver de i meddelelsen.

Køretøjerne vil blive eskorteret over Lillebæltsbroen udenfor myldretiden, i tidsrummet 20.30-05.00 i hverdagene, og med en TMA (lastbil med stødabsorberende enhed) kørende bagved.

Tidspunkterne for transport er dikteret af politiet. De nærmere praktiske rammer for eskorterne vil Vejdirektoratet melde ud i god tid inden renoveringsperioden, som i 2018 starter primo maj.

 

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu