Politiet fandt 50 døde får: Avler anmeldt for vanrøgt

Politiet og Fødevarestyrelsen har overtaget en 89-årig fåreavlers besætning, efter man har fundet et større antal døde dyr på hans ejendomme.

En 89-årig fåreavler er anmeldt og sigtet for blandt andet vanrøgt og mishandling efter dyreværnsloven. 

Politiet og Fødevarestyrelsen rykkede sidst i marts ud til den 89-åriges to ejendomme nær Tønder, hvor man fandt omkring 50 døde får. Yderligere 25 dyr blev aflivet som følge af meget dårlig stand. Det skriver jv.dk.

Myndighederne har overtaget ansvaret for bedriften, som består af omkring 2500 moderfår og lam.

"Vi har overtaget ansvaret for dyrene og sat personer til at passe dem. Det er også os, der har ansvaret for at sælge dem", siger lederen af politiets områdestation syd, vicepolitiinspektør Preben Westh til JydskeVestkysten.

flere påbud

Fåreavleren blev 28. marts anmeldt til politiet. Myndighedernes første besøg på ejendommene resulterede i flere mundtlige påbud omkring dyrehold og dyrevelfærd.

Da avleren efter flere kontrolbesøg ikke levede op til disse krav overtog myndighederne ansvaret for driften.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle