Det synes at være et gennemgående træk, at myndighederne i minksagen har benyttet sig af uheldig optræden. Granskningskommissionen har på flere områder blotlagt beslutningen om at slå alle mink ned som værende uden afsæt i faglig ekspertise og dermed umoden. Det skriver Christian Friis Hansen i denne kommentar.
Statsministeren har beklaget det uheldige i, at regeringen gik ud og krævede alle mink slået ned uden at have lovhjemmel til det. Hvorvidt det ’uheldige’ så mest består i, at dette lovgivningsmæssige rod har miskrediteret regeringen, eller det er af respekt for retsstatens krav om lovhjemmel bag enhver folketingsbeslutning, er ikke specificeret nærmere.
Det var også uheldigt, at ingen af de ministre, der var til møde i regeringens koordinationsudvalg, havde læst papirerne med embedsmandsindstillinger, inden de traf beslutning om - og ifølge statsminister Mette Frederiksen besluttede man så ingenting, men konkluderede - at slå alle mink ihjel. Det uheldige var selvfølgelig, at papirerne rummede advarsler om manglende lovhjemmel.
Tilsvarende var det også uheldigt, at ingen involverede departementschefer tilsyneladende inden beslutningen om at slå alle mink ned reagerede på den manglende lovhjemmel, selv om adskillige embedsfolk i forskellilge ministerier havde gjort opmærksom på lovhjemmelsudfordringer, som det vist kaldes, når noget slet og ret er ulovligt.
Rækken af uheldigheder i minksagen er i det hele taget ganske lang, og da afhøringerne i Granskningskommissionen fortsatte i denne uge, blev rækken lige en tand længere.
For her indrømmede politiet, i skikkelse af chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter-Chresten Ekebjærg, at det var ’uheldigt’, når man i dagene efter beslutningen om at nedlægge alle mink, udstyrede politielever med et talepapir, det såkaldte actioncard, hvori eleverne skulle sige til minkavlere, der ikke umiddelbart ville give adgang til myndighederne, at beslutningen sådan set var truffet, og at myndighederne uanset ville komme og ’foretage tømning’ af deres besætninger, som det hed.
Og rigtigt er det, at det da er pænt uheldigt at lade politielever sige den slags, når nu man ved, at der i dagene 5.-8. november 2020 faktisk ikke var lovhjemmel til at sige netop det.
Men som politichefen bemærkede i retten, adskilte beskeden sig nok ikke fra, hvad minkavlerne i øvrigt fik at vide fra myndighederne, og deri har han jo ret. Her var lovhjemlen heller ikke på plads.
Ingen kan endnu sige, hvad resultatet af Granskningskommissionens undersøgelser bliver, samt hvilken politisk konsekvens Folketinget vil drage deraf.
Men allerede nu synes det velsbeskrevet som et helt fundamentalt problem, at regeringens beslutningstagere undlod at lytte til eksempelvis de veterinære og biologiske eksperter, der står til enhver siddende regerings disposition.
Det kostede formentlig et helt erhverv, og det koster skatteyderne.
