Politiet jagtede traktor i en time - føreren anholdt

En 40-årig mand er blevet anholdt efter en vild politijagt. Manden kørte i en stjålet traktor.

Efter en timelang jagt lørdag morgen fik politiet stoppet en mand i en stjålet traktor ved Hammelev mellem Tønder og Haderslev.

Det fortæller Søren Strægaard, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

"Anmelderen eftersætter traktoren og kontakter os. Efter cirka en time, hvor han ikke vil stoppe, kører han blandt andet ind i et autoværn".

Jagten stod på i næsten en time, inden manden fik problemer med et gearskift og endte i grøften.

"Her kommer en kollega ind til ham, så han bliver anholdt", siger Søren Strægaard.

Der er tale om en 40-årig mand, som tidligere er blevet frakendt kørekortet, fortæller vagtchefen.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle