Politiker lover hurtigfærge mellem øer

Venstres miljø - og fødevareordfører, Erling Bonnesen, lover en hurtig-rute mellem Langeland og Lolland, mens han selv stadig er i Folketinget.

En hurtig-rute mellem Lolland og Langeland bliver en realiteter, selvom der kan stadig gå lang tid før projektet er ført helt ud i livet.

Det fortæller Erling Bonnesen, der er miljø- og fødevareordfører samt landdistriktsordfører for Venstre.

»Det kommer til at ske, mens jeg stadig sidder i Folketinget«, lover Erling Bonnesen til TV 2/Fyn.

»Projektet har været både på og af dagsordenen flere gange. Men nu tror vi på, at tyskerne får sparket Femern-forbindelsen helt på plads. Når vi kan se, den kommer, vil planerne om en hurtigrute kunne gro stille og roligt,« siger Erling Bonnesen til TV2 Fyn.

Sparer 23 minutter

En ny rapport fra Transportministeriet viser,, at der vil være samfundsøkonomiske gevinster ved at halvere rejsetiden mellem de to øer til 22 minutter.

Således kommer rejsende til at spare 23 minutter på overfarten, hvis projektet bliver en realitet.

For at gøre planerne til en realitet, skal havnen i Tårs på Lolland rykkes 3,5 kilometer ud i Langelandsbæltet. Det skal ske ved at bygge en dæmning i det lavvandede område. Dermed skal færgen ikke sejle i den smalle sejlrute i den lave fjord.

Det er det, der ifølge TV 2 Fyn vil få rejsetiden ned fra 45 minutter til 22 minutter.

Kæmpe løft

På den anden side af det politiske spekter, er der også opbakning til projektet.

SFs politiske ordfører Karsten Hønge kalder projektet et kæmpe løft til både Lolland og Langeland.

»Det her er virkelig politik for landdistrikter og øer. Det virker meget bedre end udflytning af statslige arbejdspladser«, siger Karsten Hønge til TV 2 Øst .

Videoen »Politiker lover hurtig-færge: - Kommer før jeg forlader Folketinget« udsendt af »TV2/FYN« kan downloades på Ritzaus Videoweb www.videoweb.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle