Politikere lægger an til opgør mod støtte til biogas

Flere af partierne på Christiansborg er klar til et opgør med støtteordninger til biogassen, når regeringen snart ventes at præsentere et udspil til det kommende energiforlig.

De seneste år er støtten til biogas strøget til tops, men nu lægger en lang række partier op til et opgør med branchens tilskudsordning.

Det skriver Finans.

Det forventes nemlig, at regeringens udspil til det kommende energiforlig indeholder et nyt tilskudssystem, som vil reducere støtten fremover, hvilket kan ende med et opgør med de mange biogasinvestorer, som tæller bl.a. landmænd, energiselskaber og udenlandske investorer.

»Vi kan ikke forsvare, at vi bliver ved med at pumpe penge ind i sektoren. Vi skal ikke trække tæppet væk under dem, der allerede har foretaget investeringer. Men vi skal se på, om det er samme vilkår, som skal gives til nye anlæg. Det kan være lavere støtte eller kortere støttetid« siger Mikkel Dencker, energiordfører for Dansk Folkeparti, til Finans.

Medie: København siger nej tak til at bruge nyt biogasanlæg ved Holbæk 25. april · 15:17

Også hos De Radikale og Liberal Alliance kigger man nøgternt på tilskuddene.

Biogasbranchen modtog ifølge Energistyrelsen sidste år 1,7 mia. kr. i støtte og ventes næste år at modtage 1,8 mia. kr. Her modtog biogas fremstillet af gylle godt en fjerdedel af støtten til vedvarende energi, men leverede kun otte procent af den samlede mængde grøn energi.

Professor Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet, foreslår at lægge en større del af omkostningerne hos landbruget, som kommer af med sin gylle, og at mindske støtten til eksisterende anlæg, når de har tjent sig ind.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu