Mistillid præger myndighedernes behandling af danske landmænd, og det mener vi bremser den grønne omstilling. I stedet bør vi vende bøtten, så udgangspunktet er tillid, Vi må gå ud fra, at landmandens projekt er fornuftigt, så hvis myndighederne tager mere end seks måneder om at behandle eksempelvis en ansøgning om etablering af et minivådområde, skal landmanden automatisk have lov.
Af: Chris Preuss, folketingskandidater for Venstre i Sønderborg og Sydjyllands Storkreds, og Iben Krog, folketingeskandidat for Venstre på Lolland og i Sjællands Storkreds.
- Vi er stolte af dansk landbrug, og vi er stolte af de mange mænd og kvinder i dansk landbrug, som hver dag arbejder for at producere mere med mindre. Deres virkelyst og ambitioner om at producere i pagt med jordens ressourcer er det gode landmandskab, som vi har brug for mere af. Alligevel giver myndighederne ikke nok plads til det gode landmandskab eller de frivillige og kollektive løsninger, som kan reducere landbrugets påvirkning af klimaet og miljøet.
Derfor foreslår vi, at man vender reguleringen af landbrugets løsninger på hovedet. Vi vil give danske landmænd og virksomheder en klima-handleret, som kort sagt betyder, at de ikke skal vente på bureaukrati, når de kan gøre en konkret forskel.
Vi står midt i en historisk varm sommer i Europa, hvor den ene rekord efter den anden bliver slået, og det er ikke mere end fire år siden, vi havde en hård tørke for de danske landmænd. Samtidig ser vi rigtig mange steder, at vores vandmiljø lider, mens vores biodiversitet er udfordret. Vi ved udmærket godt, at landbruget er en af de sektorer, som udleder en del CO2, men vi oplever kun lysten til at nedbringe det fra danske landmænd.
Der er brug for handling. Og heldigvis har de danske landmænd og fødevarevirksomheder altid gået forrest. Og de forsætter med at gå forrest. Vi ser ofte, at ordninger til for eksempel udtagning af lavbundsjord og etablering af minivådområder bliver overansøgt. Og alligevel går det trægt og langsomt med den nødvendige indsats.
Systemet på hovedet
Bureaukrati må ikke stå i vejen for klimaet og miljøet. Derfor skal vi vende systemet på hovedet, så en landmand fremover har retten til blandt andet at udtage lavbundsjord eller etablere minivådområder, hvis kommunen eller styrelserne bruger mere end seks måneder på at behandle en ansøgning.
Kort og godt skal vi have tilliden tilbage til både landmænd, virksomheder og danskerne. Vi ved godt, at det er en radikal ændring af tilskudssystemerne inden for miljø og klima, men der er behov for store forandringer.
I dag skal landmænd vente i måneder og år på tilsagn, tilladelser og udbetalinger, når de vil gøre en forskel for miljøet eller klimaet. I stedet for at lade landmændene bære byrden ved bureaukratiet, vil vi vende processen rundt, så vi som udgangspunkt antager, at et projekt er fornuftigt, når en ekstern rådgiver såsom rådgivningscentrene har godkendt det. Herefter skal kommuner og styrelser have seks måneder til at godkende eller gøre indsigelse mod projektet.
Danmark har i dag så mange regler, at selv det offentlige ikke har tiden til at kunne behandle borgeres eller virksomheders ansøgninger inden for en anstændig periode. Det er for os et godt eksempel på, at der er behov for store forandringer. Alle tidligere regeringer i de sidste mange år er gået til valg på færre regler, men det modsatte sker, når de kommer i regering. Det er forkert udvikling, det skal angribes helt anderledes.
Myndigheder skal bære risiko
Det nytter ikke, at man som landmænd eller virksomhed skal tages som gidsel i offentligt bureaukrati. Vi må grundlæggende have tillid til, at når landmænd gør en ekstra indsats for miljøet eller klimaet, foretager de sig noget fornuftigt, der gavner. Såfremt det offentlige ikke har givet et svar inden for tidsfristen, skal landmanden kunne gå i gang med etableringen af projektet med forudbetaling.
Hvis der efterfølgende viser sig at være fejl i ansøgningen eller selve projektet, som er alvorlige, må et syn- og skøn afgøre, om projektet gør en forskel for det lokale miljø eller klimapåvirkningen. Her tror vi, at man i al overvejende grad vil se, at projekterne gør en forskel. Og den lille andel, hvor der er sket alvorlige fejl, må det offentlige så betale for at få reetableret. Det vil give det offentlige et større incitament til at lave gennemskuelige regler. Og det vil give det offentlige et stort incitament til at sikre kort sagsbehandlingstid.
Vi bliver nødt til at tage skeen i den anden hånd, så det bliver det offentlige, der bærer risikoen for langsom sagsbehandling og uoverskuelige regler. Det skal ikke være de mange landmænd, som vi oplever gerne vil gøre en forskel for deres lokale miljø. Det handler om tillid til vores landmænd, og den har vi.
Ovenstående er en kronik indsendt uopfordret og er dermed ikke et udtryk for Landbrugsavisens holdning.
Faktaboks
- Chris Preuss er folketingskandidat for Venstre. Han arbejder som seniorkonsulent i LAndbrug & Fødevarer. Han er uddannet folkeskolelærer, tidligere landsformand for Venstres Ungdom og formand for DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd.
- Iben Krog, er også folketingskandidater for Venstre. Hun er uddannet cand.scient.pol., og er medstifter af Tænketanken Frej og tidligere medlem af Ungeklimarådet. Hun arbejder i dag med at rådgive førevarevirksomheder hos Rud Pedersen.
