Lange sagsbehandlingstider og en skrap dansk fortolkning af EU-regler er med til at hindre, at danske fjerkræproducenter kan ride med på fjerkræbølgen.
En million tons. Så meget vil den europæiske efterspørgsel efter fjerkræ stige inden 2024. Det viser en ny prognose fra EU-kommissionen. Men mens væksten i fjerkræbranchen i både Polen, Holland og Tyskland er steget markant de seneste år, så står udviklingen stille i den danske slagtefjerkræbranche.
Det bekymrer formand for Erhvervsfjerkræsektionen under Landbrug & Fødevarer Martin Hjort Jensen:
”Vi har både den faglige og produktionsmæssige kapacitet til at producere langt mere kyllingekød i Danmark. Men de danske regler er på en række områder meget strammere end i vores nabolande. Dertil kommer, at mange kommuner har været meget lang tid om at færdigbehandle miljøansøgninger fra landmændene. Det er blevet bedre, men der er stadig et efterslæb”, siger formanden.
Produktionen faldt i Danmark
I Danmark faldt produktionen af slagtefjerkræ fra 175.000 tons i 2008 til 168.000 tons i 2013. I samme periode steg produktionen i både Holland og Tyskland med henholdsvis 124.000 tons og 322.000 tons.
Polen har mere end fordoblet deres produktion, og de seneste tal fra 2013 viste, at landet producerede 1.450.000 tons slagtefjerkræ. Tendensen er siden 2013 fortsat.
”Det er frustrerende, at den vækst, vi ser, sker i blandt andet Tyskland, Polen og Holland og ikke herhjemme, og det på trods af, at vores produkter på en række parametre er bedre end udenlandske”, siger Martin Hjort Jensen.
Sværere at udvide
Stramme danske regler Når en kyllingeproducent vil udvide sin bedrift, så skal han leve op til en række krav om blandt andet ammoniak- og nitratudledning og lugtgener. Kravene er defineret i EU-direktiver og burde derved være de samme for alle medlemslande. Men reglerne tolkes meget forskelligt i de enkelte lande. Og i Danmark er kravene i mange tilfælde skrappere end i resten af Europa.
”Det virker helt molboagtigt, at vi som førende inden for klimavenlig kødproduktion ikke kan få lov til at udnytte vores potentiale. Vi beviser jo hver dag, at vi kan producere højværdiprodukter, samtidig med at vi passer godt på miljø og klima. Derfor mener jeg, det er logisk, at det er os som foregangsland, der burde styrke væksten. En kylling fra Danmark har bedre dyrevelfærd, højere fødevaresikkerhed og et mindre klimaaftryk end kyllinger produceret i stort set alle andre EU-lande”, siger Martin Hjort Jensen.
Udledningen af drivhusgasser pr. kg. produceret kød er væsentligt lavere i Danmark end i både Holland og Tyskland. Dertil kommer, at vandforbruget i den danske produktion er det laveste i Europa.
Jorden kan godt tåle mere nitrat
Kvælstofregulering er en bremseklods Danmark har valgt at kategorisere hele landets areal som nitratfølsomt. Det er en væsentligt strammere fortolkning end langt de fleste andre lande har af EU’s nitratdirektiv. I praksis betyder det, at der må produceres færre dyr på danske arealer end hos vores nabolande.
For to år siden kom regeringens Natur- og Landbrugskommission med en rapport, der blandt andet konkluderede, at langt det meste jord i Danmark kan tåle mere nitrat, end reglerne tillader i dag.
”Jeg vil på det kraftigste opfordre regeringen, der selv hele tiden taler om vækst, til hurtigst muligt at realisere potentialerne i kommissionens anbefalinger og skabe vækst i blandt andet fjerkræbranchen. Vi kan sagtens øge produktionen uden at gå på kompromis med miljø og klima. De danske særregler på kvælstofområdet er en bremseklods, som vi bør fjerne hurtigst muligt”, siger formand i Erhvervsfjerkræsektionen under Landbrug & Fødevarer Martin Hjort Jensen.
Erhvervsfjerkræsektionen under Landbrug & Fødevarer holder de kommende to dage Fjerkrækongres i Vingsted Hotel- og Kongrescenter ved Vejle.
