Politikernes skyld, at land og by er modsætninger

Hvad er livskvalitet på landet?

Det er at kunne se naturen - nyde skønheden, se stjernerne. Det bliver vi alle meget bedre mennesker af. 2/3 af verdens voksne befolkning har aldrig set Mælkevejen. Og det er med til at give mindre bevisthed, fremmedgjorthed, ensomhed, og nogle vælger at gå ind i sekter, fordi de ikke kan finde sig selv. Det, er naturen med til at give os mennesker, er jo: Ro, at opleve mysteriet og åbenbaringer ved at høre fuglesang, se svalerne på vej over marker, høre havet. Gå på æblerov i stedet for at gå til Joe & The Juice.

Hvad kan storbyen så give?

Der skal være det ypperlige, der hvor man tager til og konkurrerer om at være bedst - til musik, til kunst i det hele taget, til at kokkerere. Men det er også der, man får sig et liv, hvor det er dyrt at leve uden to biler, lange arbejdsdage, og hvor det eneste børn ser af grønt, er trafiklyset. Det er dræbende. Vi arbejder mere og har mindre fritid, for kvadratmeterpriser i byen er kæmpestore. Og så er der noget, der hedder døde kvadratmetre! Det er, når pladsen ikke udnyttes. Det går ikke. Alt skal være med hvide vægge, rene linjer.

København er en udkant, hvis man bor på landet. Centrum er der, hvor man bor.

Hvorfor er det godt at vokse op på landet?

Det er da, fordi der er tid. Tid til at kede sig. Tid til at finde sig selv. Tid til at fiske krabber. Tid til at nørde med noget, så man bliver god, så ens kompetencer udvikles. At kunne blive væk i naturen og finde tilbage. I byen kan unge kun finde på en ting: Forbruge. Købe ting. I Magasin, i Topshop. Men det er ikke det, som jeg forstår ved et liv. For et par år siden var jeg med mine piger på Møn, vi fandt den dejligste grusvej og kørte ud og lagde os - kiggede op på himlen - så skyerne. Vi nød det. Og det gør mennesker alt for sjældent. Men jeg skal ikke opleve, at mine børn oplever en sommerferie på sofaen. Ud af byen - og så må de gerne kede sig indimellem. At kede sig er også den tid, hvor bevidstheden vokser, udvikling.

Du kommer fra Falster, men flyttede selv til storbyen, da du var ung, hvorfor?

Jamen, det skal de unge da! De skal ud og finde sig selv! Men jeg havde mit lille hus og mine frikvaterer på Falster, lige til min øjensygdom med grøn stær gør, at jeg ikke kan komme derned mere. Jeg må nu ikke køre bil.

Jamen, så kan du vel tage bus og tog?

Offentlig transport! Det er håbløst! Der er sparet og sparet, stationerne ligger øde hen, ubemandede, rutebiler passer ikke med togenes afgangstider, der i øvrigt også er forsinkede, jeg kan ikke forstå, hvad de mumler i højttalerne på stationerne, hvis de overhovedet giver besked.

Jamen, vi vil jo gerne betale mindre i skat?

Sludder. Og så sparer politikerne på alle de forkerte steder. Transport, biblioteker- vi har effektiviseret, fordi det er der, politikerne kan spare. Lægger skoler sammen, også børnehaver, så kan vi sende de små til store integrerede institiutioner, hvor pædagoger må gå med høreværn for at kunne holde larmen ud ! I stedet for at sige til vælgerne: Lad os snakke sammen om, hvad et godt liv er. Men tør poltikerne det? En gang var der et samfund i en lille by: Godsejeren, sagføreren, fabrikken, alle kendte hinanden, og det var trygt og godt. Men regnearkene kom til at regere, vi mistede trygheden.

Brug penge på kulturpolitik - giv også folk i yderdistrikter mulighed for at se kunst og film. Bøger er ikke til for eliten. Da jeg var dreng, var det bedste jeg vidste at høre Torsdagskoncerten i Danmarks Radio - det løftede ens liv. Der var også bøger på Falster!

Hvad med provinsbyerne?

Der er for mange gågader, der ligner hinanden. Netto, 7/eleven, Normal, der udkonkurrerer Matas med parallelimport. Forskellene forsvinder, selv dialekterne forsvinder, alt skal lyde så ens. Det er fedt, at landet er så forskelligt, selv om det er et lille land.

Unge, også på landet, sidder ved computeren, når de har fri?

Ja, der er spil, der er superavancerede, som gør, at de meget hurtigt kan lære noget nyt. Det går stærkt, de bliver vænnet til hurtige svar på spørgmål. Hjernen trænes op, men, men - det giver også alvorlige adfærdsforstyrrelser. Og det kommer med en høj pris - manglende koncentration. Det klager lærere også over. Men igen - det er der, naturen skal ind og lære dem at få roen og eftertænksomheden. »Her sker ikke noget«, nej gudskelov.

Er du trods alt optimistisk?

Ja da - jeg tror på, at nødvendighedens tvang vil drive generationerne tilbage. En dag får vi små selvbærende samfund. Jeg ved, det lyder hippie-agtigt, men alligevel.