Politisk vindretning bør ikke afgøre glyphosats skæbne

Ugen på spidsen: To tabte retsager i USA og stor politisk modstand i UE. Glyphosat er sat under et alvorligt pres.

Bayers aktionærer har haft det svært på det seneste.

Med Bayers overtagelse af Monsanto er det nemlig Bayer-aktionærerne, der betaler regningen for, at to amerikanere har fået rettens ord for, at de er blevet syge af at bruge glyphosat.

Dommene i Californien kan potentielt føre til en stribe af dyre forlig. Det kan ifølge Bloomberg koste Bayer over 33 mia. kroner.

Det er mange penge.

Men det er formentlig blot en brøkdel af de omkostninger, det vil have for landmænd over hele verden, hvis verdens mest anvendte ukrudtsmiddel blev forbudt.

Så galt går det næppe på den korte bane.

I hvert fald ikke, hvis fagligheden får lov at sejre. Men fagligheden har trange kår.

Skeptisk WHO-rapport

I EU har der i en årrække været enighed om, at glyphosat ikke er kræftfremkaldende.

Det blev der dog sået tvivl om, da WHO for nogen tid siden udsendte en rapport, hvor de konkluderede, at glyphosat sandsynligvis er kræftfremkaldende.

Kritikere af rapporten har hæftet sig ved, at WHO-rapporten er lavet ud fra et begrænset datasæt, og at folkene bag rapporten takkede nej til at gå i dybden ved at afstå fra at bruge hemmeligt stemplede data som grundlag for deres konklusion.

Men rapporten fra WHO skabte stor opmærksomhed, og flere EU-lande stemte imod, da godkendelsen for glyphosat skulle til afstemning i EU-Kommissionen.

Frankrig var da heller ikke lang tid om at meddele, at glyphosat skulle udfases i løbet tre år. De er dog på vej ned fra træet igen, da de i mellemtiden har fundet ud af, at det er meget småt men dyrt med brugbare alternativer til glyphosat.

Usikker fremtid

Det er ingen tvivl om, at glyphosats skæbne går en interessant fremtid i møde. Der er heller ingen tvivl om, at der vil være stor forskel på det scenarie, der bliver udspillet i USA, og det, der udspilles i EU.

I USA vil der helt sikkert komme mange dramatiske kampe i retsalene. Det skyldes bl.a., at der er advokater, der øjner en chance for at tjene kassen ved at lægge sag an mod Bayer. Advokaterne får nemlig en vis procentdel af den erstatning, som deres klienter bliver tildelt, hvis de vinder retsagen.

EU's vurdering

I EU forholder det sig anderledes. EU har vedtaget, at et fælles agentur, EFSA, skal risikovurdere produkter, der sendes på markedet. Det sker bl.a. for at øge fødevaresikkerheden.

Som borger i EU skal man kunne have tillid til, at dette agentur inddrager alle data og al tilgængelig viden, når de risikovurderer produkter.

Som EU-borger skal man også kunne have tillid til, at politikerne forholder sig nøgternt til data fra agenturet og lovgiver ud fra det.

Vi kan ikke leve med, at det er den politiske vindretning der afgør, om et produkt som glyphosat slipper gennem nåleøjet i fremtiden.

Men som landmand kan man tage ansvar og sørge for, at glyphosat bliver brugt så lidt som muligt.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.