Polsk dyrlæge i retten for svindel med svinepest

En polsk dyrlæge skal i retten, da han angiveligt har svindlet med blodprøver.

En dyrlæge i Lublin-provinsen i Østpolen skal til oktober for retten igen. 

Her skal en dommer tage stilling til, om der skal rejses tiltale for svindel med blodprøver i forbindelse med afrikansk svinepest. 

Det skriver Pig Progress. 

Sagen kom for dagen, da dyrlægen ved en fejl ringede til en journalist med samme navn som den landmand, han skulle tale med. 

Inden det gik op for dyrlægen, at han havde fået forkert nummer, nåede han tilsyneladende at foreslå en lyssky handling. 

For ud fra den transskribering, der blev lagt online af journalisten, lader dyrlægen til at foreslå at udskifte blodprøver fra en besætning med svinepest, med ”rene” blodprøver fra en anden besætning. 

Sagen kommer, mens udbrud af svinepest i Polen blusser op igen. 

I første omgang valgte dommeren ikke at gå videre med sagen, men de polske anklagere appellerede. 

Derfor skal en dommer tage stilling til om sagen skal gå videre den 11. oktober 2019.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle