Portræt: Landmandssøn og akademiker

Den nye miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har en fortid i landbruget. Som søn af landmand Knud Helge Larsen og kontorassistent Anna Grethe Larsen har han et forhåndskendskab til det erhverv, han nu også bliver minister for.

Den nu tidligere uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen er udnævnt til ny miljø- og fødevareminister. I stedet for Esben Lunde Larsen bliver Ulla Tørnæs udnævnt til ny uddannelses- og forskningsminister.

Esben Lunde Larsen blev student fra Vestjysk Gymnasium i Tarm i 1998. Herefter var han 1998-1999 efterskolelærer på Sædding Efterskole, der drives af Luthersk Mission. Lunde Larsen er bosiddende i Hvide Sande.

Ved Folketingsvalget 2015 modtog Lunde Larsen 10.834 personlige stemmer fra Vestjyllands Storkreds og blev dermed genvalgt til Folketinget.

Det var som Venstres tredje kredsmandat i Vestjylland. Den 28. juni 2015 blev han præsenteret som uddannelses- og forskningsminister i Regeringen Lars Løkke Rasmussen II.

Parlamentarisk karriere

Uddannelses- og forskningsminister fra 28. juni 2015.

Uddannelses- og forskningsordfører 2012-2015 og SU-ordfører 2011-2013.

Medlem af Europaudvalget og Miljøudvalget 2013-2015 og Uddannelses- og Forskningsudvalget

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-2015

Medlem af bestyrelsen for Venstres folketingsgruppe 2011-2015.

Uddannelse og erhverv

ErhvervsPh.d., Københavns Universitet og Grundtvigsk Forum, 2013.
Cand.theol., Københavns Universitet, 2008.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle