Prehn fik hug af statsministeren efter udtalelser om landbrugsaftalen

Ifølge anonyme kilder, som Ekstrabladet har snakket med, var statsministeren ikke begejstret for en række udtalelser, som landbrugsminister Rasmus Prehn kom med efter landbrugsaftalen kom i hus.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) var tilsyneladende ikke i kridthuset hos partifælle og statsminister Mette Frederiksen, efter den historiske landbrugsaftale blev indgået tidligere på måneden. 

Ifølge flere anonyme kilder med kendskab til sagen, som EkstraBladet har snakket med, gav statsministeren tilsyneladende landbrugsministeren en opsang efter en række citater han gav til Politiken

I artiklen kommenterer Rasmus Prehn, at forhandlingerne blev nemmere, da de rykkede over til finansminister Nicolai Wammen, og der kom flere penge på bordet. Han siger blandt andet: 

"Det er den måde, man har valgt at arbejde på i regeringen. At når der skal flere penge på bordet, så foregår det hos finansministeren. Det er klart, at finansministeren har gode forhandlingsevner og andet, men det er også klart, at det hjalp rigtig meget, da der kom penge på bordet", udtaler Rasmus Prehn i artiklen, og det er tilsyneladende udtalelserne om regeringens interne arbejdsgang, der skulle have resulteret i kritik fra statsministeren.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle