Fødevarestyrelsen har gentagne gange, siden marts 2020, ifølge fødevareminister Rasmus Prehn (S) gjort EU-Kommissionen opmærksom på problemerne omkring veterinærforordningen i Danmark.
Det har ført til store protester blandt dyrlæger efter, at EU’s nye veterinærforordning trådte i kraft 28. januar.
Forordningen indeholder blandt andet bestemmelser om, at dyrlæger ikke må afkorte behandlingen med antibiotika, selvom de veterinærfagligt finder det forsvarligt. Dyrlægerne skal følge lægemidlernes produktresumé.
Dermed risikerer man i nogle tilfælde, at forordningen i Danmark kan få stikmodsatte effekt end det, som er meningen, nemlig at mindske antibiotikaforbruget.
Fødevareminister Rasmus Prehn oplyste for en måned siden, at han ville tage sagen op med EU’s sundhedskommissær, og derudover, at han har øje på Sverige, hvor man ikke tolker forordningen på samme måde som i Danmark.
De omstridte regler gælder dog stadigvæk, og fødevareminister Rasmus Prehn (S) oplyser i en række nye svar i Folketinget, at der fra dansk side stadig arbejdes på at få ændret på reglerne.
”Det er fortsat mit håb, at vi kan finde en god løsning”, lyder det fra ministeren i et svar til Lise Bech, der på tidspunktet da hun stillede spørgsmålet var landbrugsordfører for Dansk Folkeparti, men som siden er blevet løsgænger.
Lise Bech har bedt ministeren redegøre for Fødevarestyrelsens arbejde med forordningen, som har været på vej helt tilbage fra 2014, og som blev vedtaget i 2018.
Fra Rasmus Prehn bliver det oplyst, at han udover at have skrevet et brev har bedt Fødevarestyrelsen om at arbejde for, at veterinærforordningen ændres, så det igen bliver muligt at afkorte behandlingen i veterinærfagligt, velbegrundede tilfælde af hensyn til antibiotikaforbruget.
Han forklarer, at i sit svar, at hverken Landbrug & Fødevarer eller dyrlægeforeningen havde indvendinger til forordningen, da den i 2014 var i høring.
Reagerede i marts
Først i marts 2020 bliver Fødevarestyrelsen gjort bekendt med Landbrug & Fødevarers bekymring om, at forordningen kan føre til et utilsigtet merforbrug af antibiotika til dyr i Danmark.
Fra Rasmus Prehn lyder det videre, at tilsvarende reagerede Den Danske Dyrlægeforening først på bestemmelsen i 2020.
”Fødevarestyrelsen har siden da gentagne gange gjort EU-Kommissionen opmærksom på problemstillingen og efterspurgt løsningsmuligheder inden for rammerne af forordningen. EU-Kommissionen har dog kun peget på opdatering af markedsføringstilladelserne (SPC’erne) for de problematiske lægemidler som løsningsmulighed”, skriver Rasmus Prehn i sit skriftlige svar.
SPC’erne er en henvisning til produktresuméet, som dyrlægerne ikke må afvige.
Fra Rasmus Prehn lyder det, at opdatering af produktresumeerne imidlertid er en omfattende og omkostningstung proces, som ikke kan afhjælpe problemet på kort sigt.
Flere har især i februar kritiseret, at de danske myndighederne har fortolket forordningen, så stramt, som det er tilfældet. Det mener flere parter ikke burde være nødvendigt.
Klar melding
Til Effektivt Landbrug lyder det fra kontorchef Christian Strøyer, at de danske myndigheder dog ikke har haft andet valg.
”Vi har spurgt kommissionen, om der er en mulighed for at fravige forordningens artikel 106,1, men har fået et utvetydigt nej. SPC’erne (producentens anvisninger, red.) skal efterleves, selvom det angiveligt kommer til at udfordre den måde, som danske dyrlæger ordinerer antibiotika. Og også selvom det ifølge Landbrug & Fødevarer kan få en negativ konsekvens for antibiotikaforbruget. Især hos svin, hvor det jo er der, den store tonnage er", forklarer kontorchefen, og tilføjer:
"Det er altså den klare melding fra kommissionen", siger Christian Strøyer til Effektivt Landbrug.
