Landbrugs-forhandlingerne nærmer sig en intens slutfase. Kan regeringen og blå blok finde fælles fodslag?
Mere end 60 forhandlingsmøder og tekniske gennemgange. Mediekrige om tal. Betegnelser som bluff og fupnummer.
Hvis man alene vurderer det langtrukne forløb om landbrugsforhandlingerne og den skingre tone i debatten, synes blå blok og regeringen milevidt fra hinanden.
Men dissekerer man regeringens og blå bloks udspil med faglige briller, synes en fælles aftale knapt så fjern.
Og med udsigt til, at finansminister Nicolai Wammen (S) kommer med ind over de hidtil ørkesløse forhandlinger, hvilket vi erfarede torsdag umiddelbart før LandbrugsAvisens deadline, er der opstået en fornyet tro på livtag med knasterne og en bred aftale.
Enige om mål
Det store spørgsmål er, hvor langt parterne egentlig er fra hinanden? Lad os først se på målsætningerne.
Målt på klimaområdet er ambitionsniveauerne ikke langt fra hinanden. Regeringen vil sikre CO2-reduktioner for 7,3 mio. ton i 2030. Blå blok lover reduktioner for 7,4 mio. ton. Der er dog uenighed om, hvor bindende delmålene skal være.
På kvælstofområdet vil regeringen reducere udledningen med 10.800 ton. Blå blok har det samme mål i sit udspil.
Når det handler om udtagning af lavbundsjorder, ligger de to parter også relativt tæt. Regeringen vil udtage 88.500 hektar, blå blok siger 100.000 hektar.
Centrale knaster
Knasterne ligger hovedsageligt i midlerne til at nå målene.
En af de store knaster handler om, hvorvidt udtagningen af lavbundsjorder skal finansieres af staten, som blå blok ønsker – hvilket bakkes op af både Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer – eller ved hjælp af EU-støtten, som regeringen lægger op til.
En anden stor knast handler om, hvorvidt reduktionen af kvælstofudledningen skal foregå med kollektive virkemidler eller regulering via efterafgrøder. Brug af efterafgrøder vil være en udgift for landmanden – kollektive midler kræver en dyk i statskassens lommer.
Den tredje og største knast handler om finansieringen. Mens blå blok frem mod 2030 vil bruge 6,3 mia. af statskassens midler til den grønne omstilling i landbruget, vil regeringen reelt kun bruge ca. 800 mio. kr. Det er markant mindre sammenlignet med andre af regeringens klimaaftaler. På energi- og industriområdet postede staten over 13 mia. kr. i omstillingen.
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har ganske vist sagt, at der er 22,6 mia. kroner på forhandlingsbordet. Men i realiteten kommer broderparten af midlerne – 18,4 mia. kroner – fra en omprioritering af CAP-midlerne fra EU til landbruget. Det vil sige, at pengene skal tages fra landbruget med den ene hånd og gives tilbage med den anden.
Flere penge på bordet?
Alt tyder på, at Finansministeriet nu skal ind over forhandlingerne. Nogle vil formentlig fortolke skiftet af ministeren for bordeneden som en desavouering af fødevareminister Rasmus Prehn, men det er ikke så usædvanligt – Wammen har været inde over flere af de store klimaaftaler, og forløbet har været set gentagne gange under tidligere regeringer.
I blå blok nærer udsigten til en ny person for bordenden i forhandlingslokalet forhåbningen om, at der kommer flere penge på bordet. Omvendt et det nok tvivlsomt, at Nicolai Wammen ligefrem på dag ét står med en stor check i hånden i forhandlingslokalet.
Kort slutspurt
Der er formentlig heller ikke en drømmeopgave for Wammen, at han nu skal beskæftige sig med landbrug og landdistrikterne. Regeringen har netop har andre ting på skrivebordet – f.eks. sit reformspor i udspillet ’Danmark kan mere I’. Landbrugsforhandlingerne er derfor blevet lidt af en paria, der forlængst skulle have været klappet af, inden vi nærmer os et kommunalvalg og finanslovsforhandlingernes slutfase. Altsammen taler det for, at vi imødeser en kort forhandlingsslutspurt.
Konklusionen må være, at der egentlig synes at være et udgangspunkt for en bred aftale. De overordnede ambitioner er ikke langt fra hinanden – knasterne er heller ikke gordiske knuder, men handler i høj grad om penge.
Intet er dog givet. Og selv mindre knaster har tidligere kunnet forpurre brede aftaler.
