Sidste år stævnede Landbrug & Fødevarer Miljø- og Fødevareklagenævnet for et umuligt ammoniakkrav til en nordjysk svineproducent. Sagen skal tirsdag behandles i Vestre Landsret. Landmanden har lukket sin produktion
Landbrug & Fødevarer besluttede i juni sidste år at stævne Miljø- og Fødevareklagenævnet for en afgørelse i en sag, som organisationen betegner som særdeles principiel.
Sagen handler om den nordjyske svineproducent Steen Christensen, der fik bare ét år til at opfylde de skærpede ammoniakregler om totaldeposition til sårbare naturområder. Det var umuligt for landmanden, der siden har måtte lukke sin produktion.
Sagen skal behandles tirsdag i Vestre Landsret, hvor parternes advokater skal krydse klinger. En dom i sagen ventes efterfølgende inden for tre måneder.
Fra chefjurist i Landbrug & Fødevarer, Charlotte Bigum, lyder det i en pressemeddelelse, at det er en dom, som hun ser frem til.
- Sagen er principiel, fordi Miljø- og fødevareklagenævnet fortolker reglerne sådan, at husdyrbrug uden godkendelsespligtige ændringer kun har en restlevetid på 15-20 år regnet fra etableringen af bygningerne, medmindre der er særlige omstændigheder. Det mener vi er en vidtgående fortolkning af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, siger hun.
Kan få stor betydning
Dommen kan få stor betydning for mange husdyrsbedrifter i fremtiden, hvis deres ejendom ligger tæt på såkaldt "kategori 1 natur", der er ammoniakfølsom natur inden for Natura 2000-områderne
Ligger ejendommen i "kategori 1 natur", så skal den nemlig leve op til særlige ammoniakkrav eller lukke efter en periode. Længden af denne periode udgør "restlevetiden".
For Landbrug & Fødevarer er det afgørende, at der bliver fastsat ordentlige og rimelige rammer for fremtiden i sager om restlevetid.
- Med sagen vil vi have præcedens for en reel restlevetid, som giver erhvervet tid nok til at finde tekniske
løsninger, så vi ikke skal til at lukke velfungerende besætninger med kort varsel, siger Charlotte Bigum.
Fra formand for AgriNord, Carl Christian Pedersen, som har den ramte landmand som medlem i foreningen, lyder det, at det siger sig selv, at der er meget store retssikkerhedsmæssige problemstillinger i denne sag.
- Vi mener, at afgørelsen strider imod den gældende bekendtgørelse, proportionalitetsprincippet og pligten til at foretage en individuelle vurdering. Med den tilgang kunne man lukke en række husdyrbrug i forbindelse med revurderinger. Det er der ikke dækning for hverken i loven eller i den virkelige verden, siger han.
Forstår det ikke
I den konkrete sag afgjorde kommunen i 2019, at Steen Christensens ejendom med 4.600 slagtegrise skulle leve op til skærpede krav ved udgangen af 2030. En periode på lidt over ti år.
Men det omgjorde Miljø- og Fødevareklagenævnet i december 2020. Nu var restlevetiden pludselig helt nede på et enkelt år. Den underkendelse af kommunens afgørelse fik store konsekvenser for landmanden, og den dag i dag er ejendommen lukket ned.
Til Landbrugsavisen lød det i juni 2021 fra Steen Christensen:
- Jeg forstår ikke, at vores samfund har råd til at lukke sådan én som mig, når vores slagterier skriger på mine 30.000 grise. Der er snart ingen landmænd, der tør grave et vandhul eller plante en skov. De naturregler er gået over gevind, sagde han.
Sagen kører i Vestre Landsret i Viborg på tirsdag klokken ni. Det er den erfarne advokat Rene Offersen, som kører sagen på vegne af Landbrug & Fødevarer.
