Prisen eksploderer, når den krydser Kinas grænser

Mille Foods mælkepulver sælges til det knap femdobbelte i Kina i forhold til Danmark.

Efter mælkepulverskandalen i 2008 er tiltroen til kinesiskproduceret mælkepulver helt i bund, og det formår vestlige producenter at spinde guld på.

Prisen på Mille Foods små aluminiumsdåser stiger nemlig næsten fem gange i værdi, når de sendes fra Danmark.

For hvor en dåse Moohko-mælkepulver i Danmark sælges for omkring 70-80 kr., skal de nybagte mødre i Kina betale noget, der minder om 380 kr., for en enkelt dåse.

»Vi var for billige«

Men det har ikke altid været sådan. Mille Foods startede med at eksportere til Kina i 2014, men det blev lidt af en fuser, da der kun blev solgt halvdelen af det forventede.

»Vi fandt ud af, at produktet simpelthen var for billigt. Der var ikke nogen, der troede på, at et så billigt produkt havde så høj en kvalitet«, siger han.

Derfor blev prisen skruet i vejret, og det fik salget til at stige drastisk.

»Der er ingen tvivl om, at vores produkt er et premium brand, og det er et af de ti dyreste modermælkserstatninger i Kina. Men vi kan tage den pris, fordi vi har så høj kvalitet. Men det er samtidig også et problem, for alene vores tomme dåser er i høj kurs hos de kinesiske konkurrenter. De køber dem for omkring 10 kr. pr. styk og fylder dem med deres egne produkter og sælger dem videre«,

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle