Prisen på spædkalve falder

Husdyrformidling Syd sætter kalvenotering ned.

Efter et par måneders stabilitet sker der igen regulering af prisen for spædkalve.

Det er Husdyrformidling Syd, som i denne uge har nedjusteret prisen for spædkalve fra 450 kroner til 425 kroner for en kalv på 50 kg.

Formidlerne bemærker, at kalvene afregnes efter deres vækstindeks i DMS, hvor basisprisen viser en kalv med indeks 100.

Hos Sammark fortsætter man fortsat med at betale 450 kroner for spædkalve.

Eksportprisen er stadigvæk lavere end den danske notering. Eksempelvis afregner Kreaturhandler Anders Rasmussen A/S en kalv på 48-51 kg med 325 kroner. Her er prisen dog reguleret op med 50 kroner i forhold til sidste uges notering.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle