Priserne på landbrugsråvarer viser stor modstandskraft

Seges ser generelt lidt mere positivt på priserne på både svinekød, mælk og korn siden sidste prognose i oktober 2020. Det viser en ny udgivelse af ”Markedsvurdering for landbrugsprodukter”.

Covid-19 pandemien og afrikansk svinepest (ASF) påvirker fortsat markederne for landbrugsprodukter, her-under svinekød, mælk og korn, men på trods af global udbredelse af de meget voldsomme sygdomme har priserne på landbrugsprodukter generelt set været forskånet for dramatiske prisfald.

Det viser den seneste markedsvurdering lavet af Seges.

Svinepriserne har været påvirket negativt af Covid-19 og ASF i Tyskland i en længere periode, men stor glo-bal efterspørgsel har lagt en bund under priserne.

"Covid-19 og ASF i Tyskland er sammenfaldende med udbrud af ASF i Kina og andre asiatiske lande, så samlet set har priserne på svinekød kunnet opretholdes på et niveau omkring et gennemsnitsår på trods af vinterens lavsæson for forbrug af svinekød. Vi forventer, at priserne på svinekød kan stige lidt i de næste par kvartaler", siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges.

"Smågrisepriserne er dog faldet kraftigt på grund af meget lave priser i Tyskland - vores største eksportmarked for smågrise. Men priserne har været hastigt på vej op igen siden årsskiftet, og vi forventer yderligere stigninger gennem 2021 op imod prisen i et gennemsnitsår", siger Klaus Kaiser.

Prisen på mælk har siden februar 2018 ligget nogenlunde stabil på et niveau lidt over prisen i et gennem-snitsår. Seges forventer, at stabiliteten fortsætter gennem 2021, evt. med en lille stigning i foråret.

Prisen på korn samt majs og soja er steget de seneste måneder, især på grund af store indkøb til lagerop-bygning i blandt andet Kina samt eksportrestriktioner i flere af de store eksporterende lande.

"Stigningen i afgrødepriserne er positiv for planteavlerne, men har samtidig gjort foder dyrere. Det stiller krav til priserne på mælk og kød for at kunne opretholde et fornuftigt bytteforhold, især da afgrødepriserne ventes at forblive relativt høje de kommende måneder. Men det ser også ud til at blive tilfældet, så der er i øjeblikket god balance mellem input- og outputpriser, og det sikrer, at hovedparten af producenterne vil være i stand til at skabe overskud", siger Klaus Kaiser.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle