Producentforening i Ukraine: Brug svinekød med afrikansk svinepest

Ukrainsk svineproducentforening foreslår at bruge kød fra inficerede svin.

Ukraine har gennem flere år kæmpet med udbrud af afrikansk svinepest, og i en række tilfælde er udbruddene ikke bliver indrapporteret af svineproducenterne.

Derfor har befolkningen igennem længere tid spist svinekød fra svin inficerede med afrikansk svinepest.

Den ukrainske svineproducentforening rækker ifølge Pig Progress nu ud efter de ukrainske myndigheder for at få lov til at bruge svinekød i fødevareindustrien fra inficerede svin.

»Forskere siger, at virus fra afrikansk svinepest dør, hvis det udsættes for temperaturer over 60 grader i 30 minutter. Det betyder, at eksempelvis konserveret kød baseret på inficeret svinekød er sikkert både til human brug og ud fra et biologisk sikkerhedshensyn. Hvis vi producerer disse produkter til den nationale strategiske reserve, vil vi være i stand til at brødføde 200.000 mennesker med svinekød fra svin, der er blevet slået ned som følge af udbrud med afrikansk svinepest«, påpeger organisationen og understreger, at kødet kan forarbejdet med en særlig mobil enhed på gårdene, der er ramt af afrikansk svinepest.

De ukrainske myndigheder har ifølge Pig Progress officielt ikke forholdt sig til forslaget fra producentforeningen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle