Produktionen af svinekød stiger voldsomt i Kina: Forventer priserne følger med op

Der er godt gang i produktionen af svinekød i Kina, der dog tager lidt af her i juli og august, hvorfor de kinesiske myndigheder forventer stigende priser.

Tal fra de kinesiske myndigheder viser, at den samlede kinesiske produktion af grisekød i andet kvartal landede på 13,46 mio. ton, hvilket er hele 40 pct. højere end produktionen samme kvartal sidste år.

Dermed er der igen kommet godt gang i den kinisiske produktion.

Normalt er andet kvartal ellers det kvartal i året med den laveste produktion af grisekød med ca. 10 mio. ton, oplyser Reuters bureau ifølge Markednyt for Grisekød.

Men på grund af stærkt faldende svinepriser blev ekstra mange svin sendt til slagtning i andet kvartal.

Kinas ”National Bureau of Statistics” har opgjort den samlede produktion af grisekød for hele det første halvår af 2021 til 27,15 mio. ton. Det er en stigning på 36 pct. sammenholdt med første halvår 2020.

Slagtningerne af svin er opgjort til 337,42 mio. stk., hvilket er en stigning på 34,4 pct. sammenholdt med året før.

Prisstigninger på vej

Den stærkt stigende produktion betød dog også kraftigt fald i de kinesiske svinepriser, der fra januar til juni faldt med 65 procent.

Det betød og betyder stadig store underskud for mange svineproducenter. 

Den udvikling kan dog være ved at vende. En talsmand fra Kinas ”National Development and Reform Commission” (NDRC), har mandag overfor journalister givet udtryk for, at man forventer svinepriserne vil stige noget i den nærmeste tid.

Det begrundes med, at man forventer lavere slagtetal i juli og august måned, hvorfor prisen vil stige.

Svinepriserne støttes også af, at myndighederne fremadrettet vil øge landets lagre af grisekød i et forsøg på at stabilisere såvel produktionen som priserne. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle