Lækageberegninger, som dem de miljøøkonomiske vismænd har lavet, som siger noget om, hvor stor en del af produktionen, der flytter til udlandet, hvis man laver klimakrav på landbruget er behæftet med alt for stor usikker, mener professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, der sammen med Ejnar Schulz, direktør hos Seges har skrevet et debatindlæg.
For tre uger siden lød det her i LandbrugsAvisen fra professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, at det er "ufatteligt svært at gennemskue", hvad det er, som de miljøøkonomiske vismænd lægger til grund for at sige, at kun en mindre del af produktionen flytter til udlandet, hvis man pålægger landbruget klimakrav, såsom en CO2-afgift.
Det er de såkaldt lækageberegninger, det handler om.
Nu advarer professoren, der er leder af Institut for Agroøkologi, sammen med direktør for Seges Innovation, Ejnar Schultz, om, at politikerne anvender lækageberegningerne, når de i fremtiden laver regulering. Det sker i et debatindlæg hos Altinget.
Ifølge de miljøøkonomiske vismænd, der længe har været fortalere for at indføre en CO2-afgift på landbruget, er det meget begrænset hvor stor del af produktionen, som vil flytte udenlands. Ifølge vismændenes beregninger, vil den såkaldte ”lækagerate” fra landbruget med en høj CO2-afgift på 1.200 kroner per udledt ton klimagasser være begrænset til cirka 35 procent.
Det betyder, at 35 procent af drivhusgasudledningerne vil kunne forventes at opstå i andre lande – mens de resterende 65 procent af klimagasserne vil blive reduceret.
Vismændenes beregninger bliver jævnligt hevet frem i debatten, når landbruget og andre gør opmærksom på, at landbrugsproduktionen flytter til udenlandet, hvis landbruget i Danmark får høje klimakrav. Den påstand er ligefrem blevet kaldt en myte.
Ifølge Jørgen E. Olesen og Ejnar Schulz er det dog så godt som umuligt at sige noget om, hvor lidt eller meget af produktionen, som vil flytte til udlandet, hvis man pålægger sit lands landbrug klimakrav.
Det er ganske enkelt illusorisk
De to påpeger, at Danmark er et af de lande, der er længst med konkrete planer for at nedbringe landbrugets klimabelastning, og har sat meget ambitiøse mål. Mange andre - både større og mindre landbrugslande - er slet ikke kommet i gang endnu. De nævner her blandt andet, at storeksportører af fødevarer som Brasilien og USA kun er i sin spæde start.
I debatindlægget lyder det syrligt fra Jørgen E. Olesen og Ejnar Schultz:
- Forfatterne bag diverse lækageberegninger mener tilsyneladende at kunne spå om, hvordan landbruget verden over bliver reguleret i fremtiden, og hvordan det vil påvirke udledningerne.
- Det er ganske enkelt illusorisk i den nuværende situation. Mange lande er i tænkeboks, fordi det er komplekst, da der mangler konkrete løsninger, og fordi fødevareforsyning også er politik. Det har krigen i Ukraine og tørken i Sydeuropa, Nordamerika og Asien kun forstærket, skriver de.
Fra de to forfattere af debatindlægget bliver politikerne som nævnt kraftigt advaret om, at benytte beregninger om de såkaldte lækageeffekter, når de laver regulering.
- En regulering baseret på en lækageeffekt, som er beregnet med stærkt problematiske forudsætninger og forventninger, kan have meget store negative konsekvenser for dansk landbrug og i sidste ende også for klimaet, skriver Jørgen E. Olesen og Ejnar Schulz.
For få uger siden, også i Altinget, fastholdt miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen, sine beregninger.
