Professor: Ligegyldig talkrig om lavbundsjorde - problemet er et helt andet

Blå blok siger, at der skal udtages 100.000 hektar lavbundsjord. Regeringen siger 88.500. Men det er omsonst med talkrigen, for problemet er et helt andet, siger professor Jørgen E. Olesen.

Kan vi udtage 100.000 hektar lavbundsjorde til fordel for klimaet? Eller kun 88.500 hektar?

Spørgsmålet bliver ved med at poppe op og senest, da blå blok i fredags fremlagde sit udspil til en landbrugsaftale.

Her lægger de fem partier i blå blok op til et mere ambitiøst snit end regeringen ved at foreslå en udtagning af 100.000 hektar lavbundsjorde. Regeringen har i sit oplæg lagt op til 88.500 hektar.

Men ifølge professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet er det en mere eller mindre ligegyldig talkrig.

"100.000 eller 88.500 – det er same-same. Det, der bliver afgørende, er, om man kan få processerne til at gå hurtigere end i dag ", siger han.

Fødevareministeriet puster liv i strid

At det alligevel er en talkrig, der endnu engang har fået nyt liv, skyldes ikke mindst en såkaldt teknisk gennemgang i Fødevareministeriet i fredags.

Ministeriet havde højst usædvanligt indkaldt pressen til en teknisk gennemgang "af knaster i landbrugsforhandlingerne" - det er ellers sædvanen, at den slags gennemgange kun sker i kølvandet på en vedtaget aftale.

En af knasterne handlede ifølge ministeriet netop om lavbundsjordene.

Ministeriet gjorde det klart, at man i debatten fra flere kanter havde hørt ønsker om, at der skulle udtages 100.000 hektar lavbundsjord – hvilket var oplægget i blå bloks udspil.

Men ministeriet understregede på mødet - og har angiveligt brugt adskillige møder på at understrege det ved forhandlingsbordet i løbet af det langstrakte forhandlingsforløb – at der i dag kun har faglig viden og teknologi, der gør, at det er realistisk at udtage 88.500 hektar, og dermed også kun muligt at indregne en klimaeffekt af de 88.500 hektar.

Processer skal speedes op

Ministeriet understregede dog også, at ambitionen er højere, men at man ikke tør regne medregne mere i dag. Men understregede gentagne gange, at der kun var fagligt belæg for at indregne 88.500 hektar.

Men ifølge Jørgen E. Olesen er det en mere eller mindre ligegyldig strid om tal. For både i tilfældet med regeringens og blå bloks oplæg bliver det helt afgørende, viser erfaringerne, at man får speedet processerne op.

"Problemet er i dag, at det går for langsomt. Processerne er ikke strømlinede nok. Det, der skal til, er at myndigheder muligvis sammen med rådgivende ingeniører sætter sig sammen og får lavet nogle standardiserede procedurer," siger han.

En af de store udfordringer er nemlig, at der typisk er mange lodsejere ind over jordene med lavbundsjorde, fordi de bl.a. har været fordelt som engarealer i forbindelse med afgræsning.

"Der kan være mange lodsejere indover, der alle skal sige ja til betingelserne, og hvor der også skal tages hensyn til vedkommende, der siger nej", siger Jørgen E. Olesen.

Så hans konklusion er klar: Det kan både lade sig gøre at udtage 88.500 og 100.000 hektar – hvis man vil.

"Men ingen af delene kan lade sig gøre med den langsommelighed, vi har i dag", siger han.

Emneord

Landbrugsaftale 2021 , Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle