Professor om klimamål: Der skal grøntsager til, hvis det skal nås

Der skal en global kostomlægning til, hvis klimaudledningen i fødevareproduktionen skal sænkes, lød budskab fra engelsk professor til klimakonference mandag.

Der var blandt andet fokus på kost og forbrugerens rolle i forhold til en bæredygtig fødevaresektor i fremtiden, da Aarhus Universitet mandag havde inviteret til konference under overskriften 'Fødevarer i et ændret klima' i København.

For ifølge dagens første oplægsholder, den britiske professor Tim Benton, skal der nemlig ske en radikal kostomlægning, for især den vestlige verden, hvis fødevareproduktionen skal mindske sin klimaudledning.

"Teknologiske fremskridt kan ikke gøre det alene i forhold til at nå klimamålene fra Paris-aftalen. Der skal vi ændre kostvaner og spise meget mere frugt og grønt, end vi gør i den vestlige verden i dag. Både for klimaets skyld, men også fra et sundhedsmæssigt perspektiv", lød det fra professoren.

det er blevet rationelt at smide mad ud

Dertil kommer en overproduktion som skal stoppes, mener han.

"Vi producerer kalorier til mange flere mennesker, end der bor på planeten. Vi putter dem bare i de forkerte ting", sagde Tim Benton, mens et diagram bag ham viste, at der især bliver produceret for meget korn, indtil han fortsatte:

"Fødevareproduktionen er blevet meget mere effektiv, men fødevarer er også blevet meget billigere. Det er blevet rationelt at overspise og smide mad ud, fordi det er billigt, og vores tid er vigtigere".

skal se på alt, hvad man gør

Men forbrugeren har også en vigtig rolle at spille i bestræbelserne på at få en mindre udledende fødevareproduktion i fremtiden, lød det fra professor Jessica Aschemann-Witzel fra Aarhus Universitet.

"Forbrugeren skal nudges (skubbes, red.) til at tage de klimavenlige valg, men det er en kæmpe udfordring, og man skal se på alt, hvad man gør", sagde hun.

I den forbindelsen præsenterede professoren salen for noget, hun kalder rebound, som hun skitserede med et eksempel:

"Det kan være en forbruger, der kun køber økologiske fødevarer, men så i højere grad føler, at man har ret til at tage en længere flyvetur til Vietnam - noget, som i virkeligheden har meget større indflydelse på miljøet, men man føler, man har gjort sig fortjent til det", lød det fra Jessica Aschemann-Witzel.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle