Professor: Retssag mod vandmiljøforsker er en "kortslutning af den faglige debat"

Hvis sagen ikke bliver afvist, kan lignende sager fremover bruges til at presse forskere, frygter professoren.

Når en stærk interesseorganisation lykkes med at hive en forsker i retten for at udtale sig på baggrund af forskning, er det en trussel mod både forskningen og den akademiske frihed, advarer professor emeritus Heine Andersen.

Det skriver Videnskab.dk. 

Efter hans vurdering er en retssag om faktuelle forskningsresultater skadelig for forskningen. Den er efter hans mening heller ikke befordrende for en oplyst offentlig debat. 

"Det bliver ikke fagkyndige, der fremlægger og diskuterer. Der sker en kortslutning af den faglige debat, og det bliver i sidste ende dommeren, som skal afgøre en videnskabelig uenighed, som hun eller han jo dybest set ikke har forstand på", siger han til Videnskab.dk.

Heine Andersen, der tilknyttet Sociologisk Institut på Københavns Universitet, er en af de danske forskere, der ved mest om forskningsfrihed, og han har udgivet en bog om forskningsfriheden i det moderne samfund og mulige trusler mod den.

Hans advarsel kommer, efter han var med som tilhører ved en historisk retssag i Hillerød Byret tirsdag den 9. juni.

Retssagen er indledt af landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug som en injuriesag mod vandmiljø-professor på Aarhus Universitet, Stiig Markager.

Baggrunden er, at Stiig Markager i den offentlige debat har fremlagt tal, der viser, at kvælstofudledningen fra landbruget til havet er steget siden 2010.

Helt præcist med 700 ton om året i perioden 2010 til 2017, hvor landbruget var forpligtet til at reducere udledningen.

Ifølge Bæredygtigt Landbrug er tallet udokumenteret og ærekrænkende mod dansk landbrug, som arbejder hårdt på at mindske sin brug af gødning og dermed udledningen af kvælstof.

Retten i Hillerød skal nu tage stilling til, om Stiig Markagers påstand virkelig er udokumenteret, og om den er injurierende mod landbruget.

For Stiig Markager var det en meget mærkelig oplevelse at sidde på anklagebænken og skulle forsvare videnskabelige tal over for ikke-forskere.

"Diskussionen om de 700 ton er en videnskabelig diskussion, som bør behandles videnskabeligt. Dokumentationen kan fint kritiseres af andre forskere og diskuteres, men det hører ikke hjemme i en retssal", siger Stiig Markager, der er professor i vandmiljø på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Stiig Markager kan sagtens forestille sig, at retssagen mod ham kan føre til, at flere af hans kollegaer vil afholde sig fra at deltage i debatten.

"Jeg kommer ikke til at holde op, men det er meget tidskrævende og opslidende med sådan en retssag. Så hvis man risikerer det, når man bidrager i debatten med sin faglighed, tror jeg, mange vil afholde sig fra det" siger Stiig Markager.

Han har flere kollegaer, som er holdt op med at udtale sig i debatten, fordi de føler sig angrebet af magtfulde organisationer.

Dommen i retssagen er sat til at falde 2. juli. Heine Andersen og Stiig Markager håber, dommeren afviser sagen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle