Vandmiljøet plages af iltsvind i sommerhalvåret. Det kan stoppes ved at udtage lavbundsjorde, siger vandmiljøforsker Stiig Markager.
Det er efterhånden sjældent at komme gennem de danske sommermåneder, uden at medierne beretter om iltsvind i danske vandmiljøer.
Sommeren 2021 er ingen undtagelse, hvor der allerede er blevet rapporteret om, at døde fisk, ål og krabber som skyller op på bredden i Limfjorden ved Valsted lidt nord for Nibe.
Fra politisk hold har man siden 1987 forsøgt sig med flere aftaler der skulle forbedre vandmiljøet, men siden 2011 er vandmiljøets tilstand kun blevet forværret, mener Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
"Kvælstofudledningerne svinger meget år for år alt efter, hvor meget det regner. Men hvis vi korrigerer for det, så har de været stigende siden 2011", siger Stiig Markager til Ingeniøren og fortsætter:
"Det helt afgørende er, at vi skal have reduceret kvælstofudledningerne fra 61.000 ton i dag og ned til 36.600 ton. Det er en reduktion på 40 procent, vi skal have, og det er jo voldsomt. Det er en stor udfordring, og det er da også utænkeligt fra mit perspektiv, at man kan løse det her med tekniske løsninger", skriver mediet.
Stig Markager er for nylig blevet frifundet for injurier mod landbruget, efter Bæredygtigt Landbrug lagde sag an mod ham på grund af en række udtalelser om netop landbrugets indblanding i udledningen af kvælstof til havet.
Bredere deffinition af lavbundsjord
Løsningen er ifølge professoren derimod, at politikerne får gjort noget ved udtagningen af lavbundsjorde, ligesom selve definitionen af en lavbundsjord bør favne bredere:
"Vi skal simpelthen have taget landbrugsjorde ud af drift, og her snakker vi en skala, der hedder 15-30 procent. Det er lavbundsjord, men det er meget mere end det, man kalder lavbundsjorde i dag, hvor man har en grænse, der hedder, at hvis der er mere end seks procent kulstof i jorden, så betegnes det som lavbundsjorde".
For alt jord, hvor der er mere end to procent kulstof, er gammel mosejord, hvor jorden har været våd. Og når jorden har været våd, bliver den iltfri, og så nedbrydes gamle planterester ikke, og så ophobes de i jorden, forklarer professoren.
"Den mekanisme er alle mulige steder. Anlægger vi det perspektiv, så har vi masser lavbundsjord – måske en tredjedel af vores landbrugsareal".
Ifølge professoren vil der dog gå mange år før vandmiljøerne igen er sunde, selvom vi skulle foretage en voldsom reduktion i udledningerne af kvælstof og fosfor:
"Selv om vi udleder mindre kvælstof i dag, så vil der være en stor pulje på bunden af vandet i fjorde, som vil blive ved med at blive frigjort de næste 10-30 år. Det er tidsperspektivet på at få et bedre vandmiljø i fjordene, mens det for Østersøens vedkommende vil tage op mod 300 år".
