Professorer i klimadebat: - Det her handler om at redde verden, ikke?

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet og professor Jette Bredahl Jacobsen fra Københavns Universitet, der også er næstformand i Klimarådet, mødte hinanden i paneldebat på Kvægkongressen mandag. Førstnævnte har for nylig kaldt anbefaling fra Klimarådet for "skrupskør".

I en paneldebat mandag eftermiddag blev der på Kvægkongressen sat fokus på den kommende klimaafgift på landbruget.

Blandt deltagerne var de to professorer Jette Bredahl Jacobsen og Jørgen E. Olesen. Førstnævnte er professor på IFRO på Københavns Universitet og næstformand for Klimarådet. Sidstnævnte er professor på Aarhus Universitet, og leder af Institut for Agroøkologi, hvor man netop også har fokus på, hvordan man nedbringer landbrugets udledning af klimagasser. 

Klimarådets næstformand, Jette Bredahl Jacobsen, der netop i en ny analyse har været med til at anbefale en høj klimaafgift, præsenterede sig selv som den måske mest upopulære person på kongressen. Analysen er blandt andet blevet heftigt kritiseret af landbrugets organisationer.

Jette Bredahl Jacobsen forklarede, at hun godt forstår, at man bliver utilfreds, når nogle kommer og foreslår, at man skal betale en afgift. Hun slog dog fast, som Klimarådet også gør i sin analyse, at ny teknologi ikke kan sikre, at vi når i mål.

En afgift, mener Klimarådet, vil være en måde at sikre, at man får implementeret det, som skal til, for man kan nå klimamålene.

- Og vi har enormt travlt, hvis vi skal nå de mål, der er sat. Vi kan se på fremskrivningerne, at det går ikke hurtigt nok, sagde hun, og forklarede, at man skal passe på at frede en driftsgren bare på grund af, at det er en med traditioner.

Meldingerne fra Klimarådet har ikke kun fået kritik fra landbruget. Også professor Jørgen E. Olesen har kritiseret beregningerne, og blandt andet kaldt det skrupskørt, at pålægge dansk landbrug en klimaafgift, som man ikke har i andre lande. Afgiften vil, mener han, flytte produktion til lande langt væk fra Danmark og ud i lande, hvor produktionen af mælk langt fra er så klimaeffektiv som i Danmark.

I Herning langede han også ud efter Klimarådets anbefalinger.

- Det her handler om at redde verden, ikke, lød det retoriske spørgsmål fra Aarhus-professoren, der mener, at afgiften blot vil rykke produktionen til egne af verden, hvor udledningerne ikke falder.

Han taler derfor for, at man i stedet fokuserer på udvikle landbrugssektoren med klimatiltag.

- Vi kommer til at hjælpe bedst med at redde verden, hvis vi får udledningerne pr. liter mælk ned, lød det fra Jørgen E. Olesen.

Også Arlas bæredygtighedschef Hanne Søndergaard deltog i paneldebatten i Herning. Hun stillede også spørgsmålstegn ved Klimarådets analyse. Hun deler ikke Klimarådets opfattelse af, at ny teknologi ikke  kan sørge for, at vi når klimamålene i både 2030 og de mål, der kommer bagefer.

- Vi skal flytte os. Det har vi altid gjort, og det skal vi blive ved med at gøre, sagde Hanne Søndergaard.

Vil ikke have pisken

I salen i Herning var der blandt de landmænd, der blandede sig debatten, også utilfredshed med en kommende afgift. En af dem, der gjorde opmærksom på sin holdning, var Kaare Larsen.

- Vi er allesammen selvstændige erhvervsdrivende her, og hvis du ser på, hvordan vi opnår resultater, så er det ikke via straf og dummebøder. Det er via opmuntring, inspiration og teamspirit, sagde han og fortsatte:

- Politikernes værktøj er bare afgifter. Men det er jo helt anderledes at være med til at trække en udvikling end at blive drevet. Vi, der har kreaturer, vi ved godt, at dem, der bliver drevet, de ender på slagteriet, sagde Kaare Larsen.

Svært at nå til enighed

Det var den tidligere klimaminister Lykke Friis, der i dag er direktør i Tænketanken Europa, der moderede debatten.  Hun lagde ikke skjul på, at det er en utrolig vanskelig debat, og sagde, at det nærmest er lige så svært at se en løsning på hele problematikken omkring klimaafgifter, som det er at se en løsning mellem Putin og Zelenskyj.

- Man kan godt synes, at klimaafgifter er vanvittige, men det bliver vi jo nødt til at interessere os for, for når man læser regeringsgrundlaget, så er det kun et spørgsmål om hvornår og hvordan, vi skal have en klimaafgift. Ikke om vi skal have en klimaafgift. Det der lille ord ’kun’, det kan man dog diskutere meget længe, for det har jo enorm betydning, lød det fra Lykke Friis, da hun åbnede debatten.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle