Prognose: Australiens hvedehøst får endnu et tørt hak i tuden

National Australia Bank sætter forventningerne til hvedehøsten en tand ned efter tør juni.

Australiens hvedehøst ser i år ud til at blive markant lavere end sidste års rekordudbytte på 35 mio. ton - og de lave forventninger har fået endnu et drej på skruen .

I Australien havde man i sidste måned den anden tørreste juni i historien med nedbør på 62 procent  under normalen som gennemsnit for landet, mens nogle af staterne var ekstra hårdt ramt, skriver Jyske Markets.

Det har fået National Australia Bank til at nedjustere forventningerne til hvedeproduktionen til 23,3 mio. tons, altså mindre end to tredjedele af høsten sidste år.

I april lød USDAs prognose for den australske hvedehøst på 24 mio. ton.


 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.