Projekt får 12 millioner kroner til at kunne måle PFAS-niveau i fødevarer

Det skal være nemmere, hurtigere og billigere at teste PFAS-niveauet i fødevarer. Med 12 millioner kroner fra GUDP skal projektet PFAS Detect udvikle tre nye måleinstrumenter.

De seneste års store fokus på PFAS kan i fremtiden medføre et øget behov for at kunne kontrollere og teste niveauer af PFAS i fødevarer, vand og landbrugsjord.

Udfordringen er imidlertid, at de analysemuligheder, vi i dag står med, både er besværlige, langsommelige og omkostningstunge.

Derfor har GUDP givet tilsagn om projekttilskud på 12 millioner kroner til projektet PFAS Detect, der vil udvikle nye analyseværktøjer til brug i fødevareindustrien.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Problemet med de analysemetoder, vi har i dag, er, at man ikke kan få svar på en prøve med det samme. Når man har taget en prøve på fødevaren, skal den sendes ind til et laboratorie, der har specialiseret personale og udstyr til rådighed. Den proces strækker sig typisk over to uger. Sælger man friske fødevarer, er det ikke holdbart. Dertil er det dyrt at teste PFAS-niveauet i fødevarer, forklarer chef for forskning og udvikling hos Pisco ApS og projektleder for PFAS Detect Jacob Højgaard.

Projektet PFAS Detect vil derfor udvikle analyseværktøjer, der ikke kræver et laboratorie eller specialiseret personale, men som derimod kan betjenes uden større instruktion, og give svar på prøven med det samme. 

Udvikler tre modeller

Projektet skal udvikle tre forskellige måleinstrumenter.

- Vi udvikler tre forskellige måleinstrumenter til at måle PFAS i fødevarer. Det som kommer til at adskille instrumenterne, er henholdsvis salgspris, detektionsgrænse og brugeranvendelighed, fortæller Jacob Højgaard og fortsætter:

- Det første måleinstrument minder, lidt populært sagt, om corona-quick-testen, og kan give et kvalitativt enten/eller-svar. Forstået på den måde, at måleinstrumentet vil påvise PFAS, hvis niveauet er over en vis tærskelværdi.

PFAS-quick-testen kan således ikke angive, hvor højt PFAS-niveauet er, og er som udgangspunkt beregnet til at måle PFAS i vand.

LÆS OGSÅ: PFAS- forurening har kostet mælkeproducent mere end to millioner kroner

Derudover skal der udvikles en ny laboratorie-test, der på kortere tid kan give samme kvalitative og nøjagtige svar et traditionelt analyselaboratorie. Det tredje værktøj skal være et håndholdt måleinstrument. 

Fakta om PFAS

Betegnelsen PFAS dækker over 12.000 forskellige kemiske stoffer. Fælles for dem er, at de er kemiske forbindelse med organisk bundet fluor.

PFAS-stoffer anvendes i mange forbrugerprodukter, da stofferne bl.a. har gode vand-, fedt- og smudsafvisende egenskaber.

PFAS-stoffer er svære at nedbryde i miljøet og ophobes igennem fødekæden. Det bedste råd for at undgå for højt indtag af PFAS-stoffer er at spise varieret.

Anvendelse af fluorstoffer i pap, mad- og bagepapir blev forbudt i Danmark fra 1. juli 2020.

Projektet er startet i 2023 og løber frem til midten af 2026.

Herefter forventer PFAS Detect at kunne udbrede de tre måleinstrumenter til store dele af fødevaresektoren, og nævner selv landbruget, fiskeri og akvakultursektoren samt forarbejdningsindustrien som oplagte aftagere.

Koster landmænd dyrt

Da Fødevarestyrelsen i efteråret 2021 offentliggjorde resultaterne af PFAS-prøver fra kødkvæg på Korsør-egnen, var det meste af Danmark ved at kløjes i middags-medaljonen.

I forlængelse af undersøgelsen advarerede styrelsen mod en sundhedsrisiko ved at spise det pågældende oksekød fra Korsør, der markant overskred grænseværdien for PFAS-stoffer i fødevarer.

Undersøgelsen trak store overskrifter i de nationale medier, og skabte for alvor bevidsthed i befolkningen om de skadelige effekter ved for høj indtagelse af PFAS. Mange spurgte sig selv, om man med sindsro kunne indtage fødevarer uden risiko for PFAS-kontaminering.

Fødevarestyrelsen, der rutinemæssigt har udført kontroller for PFAS siden 2011, melder, at man generelt kun har fundet PFAS i små mængder i fødevarer, bortset fra ét tilfælde hvor PFAS-niveauet i økologiske æg oversteg grænseværdien.

Her var årsagen brug af en forhøjet andel af fiskemel i hønsefoderet, hvilket branchen siden har skruet ned for forbruget af.

Flere landmænd har også selv betalt for test af PFAS.

/kold

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle