Ny fond - især finansieringen af den - vækker bekymring hos flere sektorformænd.
Oprettelsen af en ny Fond for plantebaserede fødevarer er en del af landbrugsaftalen, som vækker en vis betænkelighed i Landbrug & Fødevarer - i alt fald hos tre af L&Fs sektorformænd.
Det er finansieringen af den nye fond, som får de bekymrede miner frem hos de tre.
Pengene til at finansiere fonden - 75 mio. kroner om året - skal hentes nemlig i Promilleafgiftsfonden for landbrug.
Det er et klækkeligt beløb, som kan gå ud over innovationskraften ved Seges, mener sektorformændene.
"Det er et stort beløb, der bliver flyttet - der burde man i mine øjne have fundet en anden finansiering", siger Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer Planteproduktion.
"I landbruget får vi brug for at lave rigtig meget innovation og udvikling hen imod 2030, så det bekymrer mig da, at vores fondssystem får et skud for boven".
Kan ramme Seges
Baggrunden for at oprette fonden er, at plantebaserede fødevarer og proteiner ses som et fremtidigt vækstområde, hvor nye indtjenings- og jobmuligheder kan etableres, og hvor vækst, miljø og klima går hånd i hånd.
Men også Hans Erik Jørgensen, formand for Landbrug & Fødevarers sektor for Økologi, er bekymret - selvom landbrugsaftalen fastslår, at 'mindst' halvdelen af plantefondens midler skal øremærkes til plantebaserede, økologiske fødevarer.
"Den del kunne jeg godt have undværet. Med øremærkningen af midler i Promilleafgiftsfonden fjerner man en stor del af den udviklingspulje, som Seges ellers kunne have innoveret for. Det er jeg ked af, for Seges er - sammen med vores nye, økologiske innovationscenter - verdensmester i innovation og udvikling på gode idéer, der kommer nede fra".
"Jeg synes ikke, man skal lægge Promillafgiftsfonden i lænker på den måde - vi kan godt selv styre retningen", siger øko-formanden.
Markedet skal følge med
Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, er heller ikke begejstret.
"Jeg tænker: Bare vi ikke får sat en masse ting i gang, som vi ikke kan bruge til noget. Jeg håber, markedet kan følge med - at der er et marked - for hele den plantebaserede omlægning. Det samme gælder økologi: Vi skal passe på, at vi ikke laver en masse produkter, som der ikke er råd til i samfundet", advarer kvægformanden.
Det fremgår også af landbrugsaftalen, at der skal udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer, at der afsættes 580 mio kr. til et eco-scheme for plantebaserede fødevarer, og at der skal nedsættes en task force for vertikalt landbrug.
Faktaboks
Fra landbrugsaftalen:
Plantebaserede fødevarer og grønne proteiner
- Plantebaserede fødevarer og proteiner er et fremtidigt vækstområde, hvor nye indtjenings- og jobmuligheder kan etableres, og hvor hensyn til vækst, miljø og klima går hånd i hånd.
- Aftaleparterne er derfor enige om, at omlægning til mere planteproduktion er et centralt element i den grønne omstilling.
- På den baggrund skal der – under inddragelse af interessenter – udarbejdes en handlingsplan for plantebaserede fødevarer, der indeholder målsætninger for en række nøgleområder.
- Endvidere etableres Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Der afsættes 75 mio. kr. årligt i 2022-2030.
- Fonden kan bl.a. støtte udviklingsaktiviteter såsom sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling.
- Det tilstræbes, at mindst halvdelen af fondens midler øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer.
- Finansieringen tilvejebringes ved en omprioritering af Promilleafgiftsfonden for landbruget.
- Aftaleparterne er også enige om at afsætte 580 mio. kr. i 2023-2027 til et eco-scheme for plantebaserede fødevarer.
- Aftaleparterne er ligeledes enige om, at investeringsstøtte til proteinrige afgrøder, samt forarbejdning heraf søges indarbejdet i miljøteknologiordningen under landdistriktsprogrammet.
- Der skal udvikles en strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker. Der afsættes 260 mio. kr. i perioden 2022-2026 til bioraffinering af græs og produktion af forskellige typer grønne proteiner til dyr og mennesker, som skal ses i relation til den nye strategi for grønne proteiner.
- Endvidere er aftaleparterne enige om at relancere det Nationale Bioøkonomipanel samt nedsætte en taskforce for vertikalt landbrug.
