Proteinvirksomhed får millionoverskud

Proteinvirksomheden Agilia kommer ud af regnskabsåret 2019 med millionoverskud. Resultatet er dog mindre end året før.

Agilias regnskab for 2018/19, der er offentliggjort onsdag, viser et overskud på 11 mio. kr. efter skat. 

Resultatet var mindre end året før, hvor resultatet lød på 12,5 mio. kr.

Virksomhedens bruttofortjeneste endte på 44,6 mio. kr. i 2018/19, hvilket er knap 3 mio. kr. højere end året før.

Det fremgår i regnskabet, at produkterne Alphasoy og Danmilk har klaret sig godt. Salget er øget på virksomhedens eksisterende markeder og produkter. Nye markeder og udvikling af produktporteføljen har også bidraget til årets resultat, lyder det i ledelsesberetningen.

"Vores produkter viser gode resultater hos unge dyr og vi har et stærkt momentum i at sælge tilført værdi samtidig med, at vi skaber stærke og vedvarende partnerskaber med vores kunder," skriver selskabet i regnskabet.

Agilias egenkapital er øget til 83,7 mio. i forhold til året før, hvor den var på 72, mio. kr.  

I løbet af året har Agilia investeret godt 26 mio. kr. i et nyt lager på deres adresse i Videbæk. 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle