Pukkel af slagteklare grise holder prisen uændret

Noteringen forbliver uændret i uge 4

Danish Crowns aktuelle notering for søer og slagtesvin er uændret i uge 4.

Dermed forbliver noteringen på 8,30 kr. pr. kg. for slagtesvin og sonoteringen holder sig på 5,10 kr. pr. kg.

På det europæiske marked for fersk grisekød varer julen et godt stykke ind i det nye år.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Desværre ikke i form af stor efterspørgsel, men på grund af den pukkel af slagteklare grise, der altid opstår i jule- og nytårsperioden.

"Det er i højere grad et stort udbud end et lavt forbrug, der lige nu er en udfordring på tværs af Europa. Alle slagterier i Nord- og Mellemeuropa kører på fuld kraft, og i Spanien er det også højsæson for slagtninger, da vejret lige nu er nærmest ideelt for grisenes vækst. Derfor er det egentligt positivt, at priserne er stabile, og det kan være et positivt tegn på lidt længere sigt", siger Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Markedet for brystflæsk er rigtigt godt. Der er et jævnt salg af forender, bove, skinker og nakker, mens udbuddet af kamme er relativt stort.

Til landene udenfor Europa er der en stabil eksport til både Kina og Japan. 
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle