Pulje til minivådområder næsten tømt

Lodsejere er meget tæt på at tømme årets pulje til at anlægge minivådområder. Dermed fortsætter landbruget med frivilligt at byde ind på tiltag, der skal reducere kvælstof og fosfor i vandmiljøet.

De 228 landmænd og lodsejere, der har søgt om at anlægge et minivådområde har næsten tømt årets pulje.

Næsten 113 millioner kroner af en pulje på 115 millioner – sådan ser tallene ud for årets ansøgningsrunde for minivådområder.

Det oplyser Landbrugsstyrelsen, ifølge Seges.dk.  

Tilsammen kommer de 228 minivådområder til at spare vandmiljøet for cirka 100 tons kvælstof om året – hvis alle de minivådområder, der søges om også får grønt lys og bliver til noget.

"Det er utroligt positivt at opleve", siger Irene Wiborg, afdelingschef Miljø og Land i Seges.

"Det er tredje gang, landmænd har kunne søge om at anlægge et minivådområde, og med 228 ansøgninger må der virkelig siges at være gang i butikken. Det er meget positivt at opleve landmændenes store interesse igen i år. De lokale oplandskonsulenter, som har den gratis dialog med landmænd i området, har ydet en flot indsats – igen!", siger hun.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle