Puljenoteringer for smågrise får nyt stort hop

Puljenoteringerne oplever nye prishop og er i årets højeste niveau.

Med dagens stigninger for puljenoteringerne for smågrise er årets højeste niveauer en realitet.

Tidligere på året var puljenoteringerne hos SPF og Porc-Ex på henholdsvis 520 og 550 kr., men er nu overgået med noteringer på henholdsvis 545 og 570 kr.

Allerede i sidste uge var noteringen hos SPF i årets højeste, mens noteringen hos Porc-Ex ’blot’ havde tangeret årets bedste notering.

Med ugens stigninger på 10 og 20 kr. hos henholdsvis SPF og Porx-Ex er årets bedste puljepriser altså en realitet.

For smågrise afregnet efter den beregnede notering er der som følge af den fastlåste slagtesvinenotering ingen ændringer, og noteringen forbliver på tredje uge på 556 kr.

Ser man på noteringerne over hele året, er den beregnede notering fortsat et pænt stykke efter puljenoteringerne.

Efter uge 48 er gennemsnitsnoteringen for den beregnede notering på 421 kr. mod 453 kr. hos SPF og 471 kr. hos Porc-Ex.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle