Landbrugsaftalens målsætning om en CO2-reduktion på 2 millioner ton i 2030 med pyrolyseteknologien vil sagtens kunne nås, vurderer pyrolysedirektør.
Kritikerne har betegnet grønne teknologier som pyrolyse i efterårets landbrugsafte som ’teknofix’ og fugle på taget. Klimaminister Dan Jørgensen er blevet skoset for sit hockeystav-koncept, der går ud på, at nye klimateknologier først på kanten til 2030 vil vise deres værd.
Men lige nu med netop teknologien pyrolyse, der ifølge klimaaftalen for dansk landbrug skal bidrage med en reduktion på 2 millioner ton i 2030, er der grund til stor optimisme.
Det fortæller operationsdirektør Peder Riis Nickelsen fra Stiesdal i LandbrugsAvisens interview-podcast Topmødet.
- Vi arbejder på, at vi i hvert fald kan nå de 2 millioner ton, som ligger i landbrugsaftalen, som blev lavet sidste efterår. Den er vi meget, meget, meget fortrøstningsfulde med, at man når inden 2030, siger han.
Målet er seks mio. ton
Stiesdals beregninger viser, at der vil være restprodukter nok i dansk landbrug til at fodre cirka 200 anlæg.
Allerede fra næste år forventer Stiesdal at være klar med de første kommercielle anlæg i fuld skala.
De 200 anlæg vil samlet kunne levere en klimareduktion på seks millioner ton.
De anlæg vil kunne stå færdige senere.
- Det er optimistisk at nå alle anlæg i 2030, men i 2035 mener jeg sagtens, at man kan gøre det. For sværere er det altså heller ikke, siger Peder Riis Nickelsen.
