I januar opfordrede vi alle til at gætte med på, hvad året 2022 ville bringe. En udfordring, mange læsere tog imod og gættede og krydsede løs. Og nu, hvor året næsten er gået, er det tid til at gøre regnebrættet op. I alt 395 havde stemt og … tada … seks fik fuld plade og 13 rigtige. Blandt dem har vi trukket tre heldige vindere, som hver får et sæt høretelefoner og en æske chokolade. Stort tillykke til jer, og tak til alle, der tippede med.
Nogle spørgsmål var helt klart lettere at svare på end andre, som man vil kunne se på procentsatserne for rigtige svar .
Det er bemærkelsesværdigt, at de fleste i januar havde lettere ved at forudsige temperaturen til sommer end prisen på grisen til påske og hvor meget korn der ville blive høstet i august. Men måske er det bare lettere at være meteorolog end landmand.
Lige til det sidste var der spænding og tilbageholdt åndedrag på quiz-redaktionen, fordi den nye regering lod vente på sig. Spørgsmål 2 lød nemlig, om Rasmus Prehn stadig ville være fødevareminister, når vi kom til 15. december. Med bilagsrod og dårligt stemmetal var der nok ingen, der forventede, at socialdemokraten kunne fortsætte som minister, men spørgsmålet var, hvornår det ville ske. Det skete så på den yderste dag. Præcis 15. december klokken 13 blev ministerposten overdraget til venstremanden Jacob Jensen. Det ændrer dog ikke på, at Rasmus Prehn var fødevareminister i de første 13 af døgnets timer.
Og nu til afsløringen af de tre vindere, der hver får tilsendt et sæt høretelefoner med blue tooth og en æske god chokolade.
Jørgen Houman Nielsen, 36, uddannet landmand og har passet grise og mink. Siden 2020 ansat på en sildefabrik. Bor i Sindal.
- Jeg kan godt huske, at quizzen var svær, men landbruget er også et besværligt erhverv at have med at gøre, fordi der er så store udfordringer. Jeg er selv stoppet med at være landmand, fordi det var svært at få privatlivet til at hænge sammen med arbejdstiderne. I dag hygger jeg med en tønde land og nogle høns.
- Jeg kan godt frygte, at landbruget bliver pålagt en CO2-afgift på størrelse med den, som industrien får. Det bliver virkelig en gamechanger, for det kommer til at gå hårdt ud over erhvervet.
Lotte Skade, 33, dyrlæge og agrarøkonom og i færd med at overtage en bedrift på 150 hektar med 800 søer i et generationsskifte. På barsel og bor ved Kolding.
- Hvad, har jeg vundet? Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg kan faktisk ikke rigtig huske, hvad jeg har svaret i quizzen, men den var virkelig svær. Tænker jeg har været heldig.
- Jeg har et håb for det nye år, og det er, at der bliver fred i Ukraine. Vi har det tæt inde på livet her på gården, hvor vi har seks ukrainere ansat. Det er ganske forfærdeligt for dem, for flere af dem kommer fra de steder, hvor krigen er værst. Jeg håber virkelig, krigen stopper.
Jens O. Poulsen, 66, deltidslandmand med planteavl på 50 hektar og kører skolebus. Bor i Skørping.
- Jeg bliver faktisk lidt mistænksom, når nogen ringer op og siger, jeg har vundet. Du er ikke i gang med det her phishing og lige pludselig vil du have mit kontonummer, vel? Jeg har helt glemt, at jeg har deltaget i quizzen, men dejligt at have vundet.
- Jeg har været deltidslandmand i de sidste 13 år, og før det var jeg heltidslandmand. Jeg synes, jeg har fået mig indrettet godt, og selv om jeg er tæt på pensionsalderen, har jeg nu ikke tænkt mig at stoppe af den grund.
Vores spørgsmål og de rigtige svar kan du læse her:
Spørgsmål 1: Svinepesten hærger lige uden for landets grænser og har været med til at sende den danske grisenotering til tælling. Men bliver der konstateret svinepest i en besætning i Danmark inden 1. juli 2022?
NEJ. Og heldigvis for det. Den smitsomme svinepest har holdt sig syd for landegrænsen. Alligevel er svinepest i Tyskland og Polen en alvorlig sag for især de danske smågriseproducenter, der har måttet se deres lukrative marked forsvinde. Med 82 procent var spørgsmålet om svinepest det, de fleste svarede rigtigt på.
Spørgsmål 2: I november 2020 faldt fødevareminister Mogens Jensen af ministertaburetten, da minkskandalen ramte ham med orkanstyrke. Vil hans efterfølger, socialdemokraten Rasmus Prehn, stadig være minister for fødevarer den 15. december 2022?
JA. Men … indrømmet - svaret skal fortolkes. Når det bliver et ja, så er det, fordi det er mere rigtigt end et nej. Forklaring som følger: Efter valget 1. november trådte regeringen ikke tilbage, og alle ministre blev siddende som det, der hedder ’fungerende’ ministre. Det var først ved ministeroverdragelsen klokken 13 den 15. december, Rasmus Prehn reelt måtte forlade posten til fordel for Jacob Jensen. 68 procent gættede på det samme.
Spørgsmål 3: Selv om Rasmus Prehn nu skulle være bedre til at holde balancen end Mogens Jensen, så kan der jo godt være andre ministre, der får trukket stikket. Vil der blive udskiftet mindst to ministre i løbet af året inden 1. november 2022?
JA. Regeringen gik som bekendt først af efter valget den 1. november, men året bød forinden på hele to rokader. I februar snublede transportminister Benny Engelbrecht og blev erstattet af forsvarsminister Trine Bramsen. Hun overlod krudt og kugler til skatteminister Morten Bødskov, der gav kuglerammen videre til Jeppe Bruus. I maj var den gal igen, da Justitsminister Nick Hækkerup udtrådte af regeringen og af Folketinget. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udnævntes derfor til justitsminister, indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek fik tjansen med at holde styr på udlændinge og integration, Christian Rabjerg Madsen blev ny indenrigs- og boligminister. 79 procent gættede rigtigt.
Spørgsmål 4: Høsten i 2021 skuffede fælt, om end den med sine 8,3 millioner ton trods alt var bedre end de sølle syv millioner ton i tørkeåret 2018. Men bliver det samlede høstresultat i 2022 over 9,8 millioner ton?
NEJ. Årets kornhøst kom ikke over, men det var tæt på. Ifølge LandbrugsAvisens egen prognose fra august landede kornhøsten ret præcist på 9,8 millioner ton, men altså ikke over. Danmarks Statistik, der først offentliggjorde sin prognose i november, kom frem til 9.647.000 ton. Close but no cigar, som amerikanerne siger, når der ikke uddeles præmie for at være tæt på at vinde. Med kun 52 procent rigtige svar var høstens størrelse det næstsværeste spørgsmål.
Spørgsmål 5: #Metoo-bevægelsen har også ramt landbruget. I L&F blev den administrerende direktør Anne Arhnung og finansdirektøren Lars Daugaard fortid. Vil der inden 1. december 2022 komme flere sager frem i medierne om krænkelser på Axelborg?
NEJ. Intet nyt må siges at være godt nyt. Efter Anne Arhnung tog sit gode tøj og gik i utilfredshed med håndteringen af en alvorlig sag om krænkelser i datterselskabet Danbred, og Lars Daugaard blev fyret, efter en advokatundersøgelse slog fast, at hans adfærd var i strid med Landbrug & Fødevarers værdier, har der været stille. Helt stille. Sker der stadig krænkelser i krogene på landbrugets højborg på Axeltorv, bliver det holdt langt væk fra mediernes søgelys. 66 procent gættede rigtigt.
Spørgsmål 6:I sommeren 2021 gik tre lokale landboforeninger i Jyllands nordvestlige, forblæste hjørne sammen og dannede landets største landboforening Fjordland. Vil andre landbrugsforeninger tage bolden op og have aftalt fusion inden 15. december 2022?
JA. I marts 2022 bestemte DLS, Dansk Landbrug Sydhavsøerne og Gefion sig for at gå sammen og dannede foreningen VKST. Dermed holdt Fjordlands førsteplads som størst mindre end et år. Med til sammen 1.838 aktive medlemmer på fusionstidspunktet overtager VKST førertrøjen og kan kalde sig landets største landboforening. Igen, fristes man til at sige. Før Fjordland var en realitet, var det nemlig sjællandske Gefion, der var størst. 59 procent gættede rigtigt her.
Spørgsmål 7: I L&F halter ligestillingen, og i stolelegen er kvinderne kun lykkedes med at kapre hver tiende plads i primærbestyrelsen. Bliver der rettet op på det, så der 15. december 2022 er flere end de nuværende to kvinder i primærbestyrelsen?
NEJ. Det korte svar er, at Lone Andersen og Christina Ahlefeldt-Laurvig fortsat er alene om at repræsentere kvinderne i primærbestyrelsen. Men på grund af den lange svartid, som der nødvendigvis må være i en årsquiz, har udviklingen taget fart, og fra nytår er der ikke længere en primærbestyrelse. Valgene til det nye set up er ikke afsluttede, så hvor mange kvinder, der får plads i den nye hovedbestyrelse, forretningsudvalget og formandskabet, er der ingen, der ved endnu. Men altså – primærbestyrelsen findes lidt endnu og har fortsat to kvindelige medlemmer. 53 procent gættede rigtigt.
Spørgsmål 8: Noteringen på grise har siden begyndelsen af oktober 2021 ikke rørt sig ud af flækken og ligger på 8,40 kroner/kilo. Men vil prisen på grisen på noget tidspunkt inden påskedag 2022 igen ligge over 9,50 kroner?
JA. I løbet af det tidlige forår begyndte grisenoteringen at røre på sig. Den 24. marts lå prisen på 9,30 kroner, og på den alleryderste dag i marts ramte noteringen en rund tier og lå altså pænt – om end måske ikke så prangende – over de 9,50, som vi havde sat spørgsmålstegn ved, om noteringen kunne nå inden påskedag 17. april. Men dermed var det heldigvis ikke slut. Fra september har noteringen ligget stabilt på 12,40 kroner frem til slut november, hvor den igen fik et nøk opad. Griseprisen er det absolut sværeste at spå om, for kun 40 procent gættede rigtigt.
Spørgsmål 9: Prisforskellen på økologisk og konventionel mælk med 4,2 procent fedt er i de sidste år snævret ind og ligger i 2021 på 59 øre per kilo. Når vi kommer til 1. december 2022, vil forskellen for året så i snit være 60 øre eller derunder?
JA. Prisforskellen, som Arla opgør månedsvis, var i gennemsnit fra januar til november på 50,9 øre og dermed mere end otte øre under sidste års gennemsnit. Den høje inflation har fået forbrugerne til at spare på dyrere varer som for eksempel økologisk mælk. Derfor er der heller Intet, der umiddelbart tyder på, at vi i nær fremtid kommer tilbage til fordums store prisforskelle på økologisk og konventionel mælk. 70 procent gættede rigtigt.
Spørgsmål 10: De fleste ved, at regeringen ikke havde sin lovhjemmel på plads, da alle mink i 2020 blev beordret aflivet. Men ender minksagen med, at statsminister Mette Frederiksen er stillet for Rigsretten inden 1. december 2022?
NEJ. Valget i november havde mest af alt karakter af et valg for eller imod Mette Frederiksen. Som bekendt fik de blå flest stemmer, men på grund af tricky valgmatematik endte rød blok med lige præcis 90 mandater, og dermed bliver der ingen rigsretssag. Ufravigelige krav fra blandt Venstre og Moderaterne om en advokatundersøgelse er også forsvundet som prisen for at være med i en bred regering. 74 procent gættede rigtigt.
Spørgsmål 11: I 2020 var landbrugets samlede gæld på 294 milliarder kroner og dermed for første gang i mange år under 300 milliarder kroner. Når tallene for 2021 er gjort op til oktober 2022, vil gælden så være faldet yderligere til under 280 milliarder kroner?
NEJ. Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag 1. november de gennemtyggede tal for jordbrugets regnskaber for 2021, og for første gang i de seneste år er gælden på vej op igen. Den samlede gæld steg således med én procent eller tre milliarder til i alt 297 milliarder. Så selv om landmændene slet ikke er i nærheden af at skylde så meget som i 2016, hvor gælden tangerede svimlende 350 milliarder kroner, er der altså også et stykke ned til 280 milliarder, som vi havde håbet på. 54 procent gættede rigtigt.
Spørgsmål 12: Juli 2021 blev med 18,3 grader den niende varmeste herhjemme siden 1874. Vil juli 2022 blive mindst lige så varm som i 2021?
NEJ. 20. juli 2022 blev der i Abed på Lolland sat ny danske rekord for julitemperaturen. Kviksølvet nåede op på 35,9 grader, og det er den højeste temperatur, der er målt i Danmark i juli siden starten på de landsdækkende temperaturmålinger i 1874. Årsrekorden hører dog stadig hjemme i Holstebro, hvor der i august 1975 blev målt 36,4 grader. Men selv med rekordtemperaturen endte juli såmænd på det jævne med en middeltemperatur på 16,4°C på landsplan. Det er en halv grad under klimanormalen på 16,9°C beregnet for perioden 1991-2020. Dermed altså også næsten to grader under gennemsnitstemperaturen for juli 2021. 62 procent gættede rigtigt.
Spørgsmål 13: I 2021 blev der på optaget 92 elever på 1. del af landbrugsuddannelsens grundforløb. Det er en fremgang på mere end ti procent i forhold til 2019. Kan uddannelsen holde kadencen, så mindst 90 unge bliver optaget på landbrugsuddannelsen i 2022?
JA. Fintællingen fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 97 unge blev optaget på 1. del i 2022. 73 procent gættede rigtigt.
