Støtteordning til nye slagtesvinestalde får en ny bredside fra rådgiver, der alene har overansøgt puljen med 40 mio. kr.
Den seneste pulje af støtte til slagtesvinestalde har siden sin fødsel været udsat for massiv kritik.
Før ansøgningsrunden åbnede lød det blandt andet, at ordningen vil blive oversøgt af bl.a. "fantasiprojekter", fordi det ikke kræver f.eks. en miljøgodkendelse for at søge.
Vinduet for ansøgninger lukkede torsdag, og baseret alene på erfaringer rådgivningsvirksomheden Byggeri & Teknik I/S, så har kritikerne fået ret.
Ansøgninger fra Byggeri & Teknik har alene oversøgt puljen med 40 mio. kr. - hertil kommer så ansøgninger fra resten af landets rådgivere.
"Det betyder, at det er store ansøgninger med mange stipladser, der er søgt til, og det betyder med ret stor sikkerhed også, at en del af projekterne aldrig bliver til noget, og det er skidt for erhvervet og for de ansøgere, der ikke kommer i betragtning på grund af ”fantasiprojekter", lyder det i en pressemeddelelse fra Byggeri & Teknik.
overimplementering
Ordningens formål er at bygge tilbygninger eller nye stalde med en høj grad af miljøteknologi.
Problemet er, ifølge Flemming Hedegaard, direktør i Miljø & Teknik, at man for at få del i pengene, skal søge om mere miljøteknologi, end det er påkrævet i den miljøgodkendelse, man skal have til byggeriet.
"De har lavet en ordning, som indfører mere miljøteknologi, end der er belæg for. Det er overimplementering, der vil noget", siger direktøren og fortsætter:
"I langt de fleste ansøgninger, jeg har lavet, er der ikke miljøkrav om luftrensning eller gylleforsuring, men kun gyllekøling. Alligevel skal man etablere luftrensning eller forsuring, hvis man vil have støtte".
"Det undrer jo landmændene, at de skal søge om en teknologi, som der ikke krav om".
barren er med vilje sat højt
Til LandbrugsAvisen har Landbrugsstyrelsen tidligere svaret på kritikken.
Her lyder det, at det er med vilje, at barren for miljøteknologier er sat højt.
"Med ordningen har vi valgt at sætte barren for klima og miljø højt. Ansøgere må selvfølgelig gøre op med sig selv, hvorvidt de ønsker at investere under ordningens betingelser og få tilskud til 25 procent af udgifterne eller lave egne løsninger uden tilskud", sagde Ivan Vold Vestergaard, teamleder i Landbrugsstyrelsen i april til LandbrugsAvisen.
dybt ukollegialt
Du kritiserer, at ordningen lægger op til en høj grad af "fantasiprojekter", og dermed vil blive overansøgt - kan det ikke bare være, fordi der lige nu er mange penge i branchen?
"Det kan det sagtens, og jeg tror også, at corona har givet en forskrækkelse i forhold til, at det måske virker lidt mere sikkert at have slagtesvin, for dem kan man komme af med", siger Flemming Hedegaard og fortsætter:
"Jeg møder bare også mange, der gerne vil have en ansøgning med i puljen, og hvis den går igennem, så kan de overveje at finde et sted at bygge bagefter".
"Jeg siger til dem, at det jo er dybt ukollegialt, for hvis pengene bliver øremærket til fantasiprojekter, som alligevel ikke bliver til noget, ryger de bare tilbage i systemet, uden andre kan få glæde af dem. Det er bare desværre sådan, det er, når der ikke bliver stillet krav om parathedskriterier".
