Røde partier er åbne for at fordele kvælstofindsats på andet end efterafgrøder

SF og Enhedslisten er åbne for at sprede kvælstofindsatsen ud over flere virkemidler efter nye kvælstofkort kan sende efterafgrødekravet gennem loftet, hvis nuværende regulering fortsættes.

De danske landmænd kan lige så godt forberede sig på, at der kommer markante forandringer, hvis Danmark skal leve op til vandrammedirektivet.

Det er meldingen fra både SF og Enhedslisten, efter LandbrugsAvisen tirsdag kan løfte sløret for, at regeringen internt har præsenteret helt nye indsatsbehov på kvælstofområdet.

"Vi har en stor opgave, hvis vi skal leve op til vandrammedirektivet, og den skal vi løse på den klogeste og bedste måde. Der kommer hele tiden ny viden på bordet, som vi selvfølgelig skal agere efter", siger landbrugsordfører hos SF Rasmus Nordqvist.

Han understreger, at han taler i generelle vendinger, da han ikke vil udtale sig om data, der ikke er offentligt lagt frem.

primitive sædskifter

Hos Enhedslisten mener landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen, at der er store ændringer i vente for landmændene.

"Vi er 100 pct. sikre på, at det landbrug, vi har nu, ikke er det landbrug, vi har i 2030. Man er nødt til at lave nogle ændringer, også med det man dyrker", siger han.

Med nye kvælstofkort øges kravene til den målrettede regulering kraftigt i Midt- og Vestjylland, hvor der er en stor husdyrproduktion.

Hvis man fortsætter med den nuværende reguleringsmodel, betyder det flere efterafgrøder, men hverken hos SF eller Enhedslisten mener man - i tråd med regeringen - at hele indsatsen bør lægges der.

"Der er flere virkemidler, man kan sætte i spil. Jeg undrer mig tit over de primitive sædskifter, mange landmænd kører, og der kunne en god løsning være at lave mere græs, som både gavner klima og miljø. Der er spændende ting i gang med græsprotein, og landmændene bør få øjnene op for fremtidens afgrøder", siger Søren Egge Rasmussen, der afviser at bruge penge fra råderummet til omstillingen, som de blå partier ellers peger på:

"Landbrugsstøtten skal bruges aktivt til at lave en grøn omstilling, det står i regeringsforståelsen. Så er det der, pengene skal komme fra, ikke fra råderummet, der kan bruges til velfærd".

tage fat

Rasmus Nordqvist stemmer i, når det kommer til flere virkemidler.

"Jeg tror ikke, der er nogen, der mener, at det her skal hvile på kun én ting. Det ville blive en én-strenget indsats. Vi skal i gang nu med alle virkemidler. Både målrettet regulering, kollektive virkemidler, skovrejsning, permanent græs og så videre", siger han og fortsætter:

"Vi har to gange ikke kunnet leve op til vandrammedirektivet, så nu skal vi tage fat og have løst det her. Det er en stor opgave, og vi er nødt til at gå til den".

2019 bør være med

Ingen af røde partier sætter spørgsmålstegn ved fagligheden i de nye data, som de blå partier ellers gør.

Hos Enhedslisten hæfter man sig ved, at 2019, der var et særligt vådt år, ikke er taget med.

Her voksede kvælstofudledningen nemlig markant, og det bør regnes med, mener Søren Egge Rasmussen.

"Tidligere har man arbejdet med femårige intervaller, men her har man taget tre år med lav udledning, og derfor bør 2019 tælles med", siger ordføreren.

Emneord

Landbrugsaftale 2021 , politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle