Ramt flere gange af ASF i 2021: Nu rettes mistanken mod foderet

To gange i 2021 blev DCH International ramt af afrikansk svinepest i Rumænien. Nu sætter CEO Lars Drescher sin lid til, at et nyt varmebehandlingsanlæg til foderet kan hjælpe med at holde smitten stangen.

Udlandslandbruget DCH International investerer nu i anlæg til varmebehandling af alt foder for at værne sig mod afrikansk svinepest.

DCH International har 11 farme i Rumænien, som i løbet af 2021 er ramt flere gange af den frygtede sygdom. ASF har i det hele taget hærget Rumænien de senere år.

Udbruddene i 2021 har igen ført til en massiv oprustning af biosikkerheden hos DCH, men alligevel er det ikke lykkedes at holde smitten stangen. Det har fået CEO Lars Drescher og hans eksperter til at mistænke på foderet.

"Det er helt klart, at foderet i denne sammenhæng har været undervurderet – det er en risikofaktor, vi ikke har givet opmærksom nok før", siger han.

Lars Drescher fortalte i september til LandbrugsAvisen, at man hos DCH International har indstillet sig på, at selskabet i hvert fald en årrække skal lære at leve med svinepesten som et vilkår.

Alene i år er der officielt slået mere end 700.000 grise ned i Rumænien – siden september 400.000 styk. Samlet set har 1,3 mio. grise måttet lade livet, siden afrikansk svinepest ramte landet.

GRISE RYGER I MEJETÆRSKEREN

Efter det seneste års udbrud på nogle DCH Internationals farme har eksperter i samarbejde med DCH's egne folk forsøgt at identificere flere smittekilder. Og det i det arbejde, at blikket er faldet på foderkornet.

Lars Drescher, CEO, DCH Internation. Privatfoto.

Inficeret foder kan opstå, hvis nogle af de mange rumænske vildsvin eller baggårdsgrise ryger igennem mejetærskeren under høsten.

"Et år som i år, hvor der har været meget lejesæd, ser vi sommetider, at der ryger en gris igennem mejetærskeren", forklarer Lars Drescher.

Problemet er kendt, og derfor skal kornet være i karantæne i minimum 45 dage, såfremt det kan være inficeret med biologisk materiale.

Problemet er blot, forklarer Lars Drescher, at der mangler forskning på, om den fastsatte karantæneperiode er nok.

Nogle forskere påpeger, at der faktisk er brug for 120 dage, før smitterisikoen forsvinder. Selv tvivler han nu på, en karantæne periode på 45 er nok.

"Hvis der f.eks. kører et lille vildsvin igennem mejetærskerne og nogle bensplinter senere passerer renseren, så taler du måske om, at der kan være smitte i foderet i flere år", siger han.

DERFOR MISTANKE TIL FODERET

Mistanken til foderet er næret af, hvordan smitteudbrudene har udviklet sig i DCH's stalde. Sommetider er smitten opstået i en enkelt sti og har bredt sig derfra.

"Og i så fald er det vores teori, at en medarbejder har begået en fejl", siger Lars Drescher.

Men andre gange er sygdommen opstået nærmest samtidig i hele stalden.

"I de situationer tænker vi, at forklaringen er i foderet".

DCH køber foderkorn på markedet og blander det selv til piller.

"Selve driften og investeringen i varmebehandlingsanlægget ikke vildt dyr for en koncern som vores. Udfordringen vil være hos mange hjemmeblandere med mindre bedrifter, fordi varmebehandlingen kræver, at foderet bliver pilleteret", forklarer han.

Lars Drescher håber også, at det en udfordring man vil se på i Danmark i takt med at smitten vokser i vores nabolande.  

"Problemet med svinepesten er, at vi hele tiden er et skridt bagefter. Vi gør meget i Danmark, men måske skal vi også lægge os i front og se på udfordringen med foderkornet, inden det kommer bag på os i Danmark", siger Lars Drescher.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle