Rapport: Danske landmænd er blandt de dygtigste i EU – men har værste vilkår

Landmænd i Danmark er gode til at udnytte deres muligheder, men højere omkostninger i produktionen gør det svært for dem at konkurrere med andre lande i EU, lyder det i ny rapport fra KU.

De danske landmænd er generelt dygtige driftsledere, og er i gennemsnit bedre til at udnytte deres produktionsmuligheder end tilsvarende producenter i andre EU-lande.

Men det kommer nok ikke som en overraskelse, at de danske landmænd også gennemgående har dårligere produktionsmuligheder og konkurrencevilkår end landbrugene i de fleste andre EU-lande.

Det konkluderer en ny rapport begået af forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Forskerne har gennem det sidste år regnet på økonomiske data fra 80.000 forskellige landbrug fra 25 EU-lande, som vi sammenligner os med.

Og det overordnede billede er klart:

”Danske landmænd er bedre til at udnytte deres produktionsmuligheder, og her snakker vi om at omsætte omkostninger til indtægter. Men generelt er mulighederne bare dårligere og omkostningerne højere i Danmark”, siger Mette Asmild, som er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og forfatter til rapporten til landbrugsavisen.dk.

"Problemet er jo, hvis man ser lidt lavpraktisk på det, at hvis input er dyrere i Danmark, men output giver det samme for eksempelvis mælken, så bliver det svært at konkurrere for de danske landmænd", siger forskeren.

Du kan læse rapporten her.

For dyrt at producere i Danmark

Landbrugene, som indgår i analysen, beskæftiger sig med mælkeproduktion, forskellig planteavl og svineproduktion.

Rapporten kan ikke pege på enkeltfaktorer, der er skyld i de dårligere muligheder for de danske landmænd. I stedet konkluderes der, at hovedårsagen er højere omkostninger i produktionen over en bred kam.

Blandt andet nævner rapporten højere priser på arbejdskraft og lønninger i Danmark, prisen på jord, opførelse og renovering af bygninger og prisen på foder og gødning. 

Hvis landmændene selv skulle nævne to ting, der gør det sværere for dem sammenlignet med deres europæiske kollegaer, så ville de nok nævne en række afgifter, som andre ikke har. Blandt andet jordskatten og afgiften for at sprøjte med pesticider?

”Vi opererer med tre forskellige udgifter: lønudgifter, kapitalomkostninger og variable omkostninger. Det er et mønster at alle tre typer omkostninger er meget dyrere i Danmark end i de andre lande. Lønniveauet er bare højere, og at de variable omkostninger er højere skyldes måske eksempelvis dét, du nævner der med afgifter”, siger professor Mette Asmild.

Sat bagefter

De dyre produktionsomkostninger for dansk landbrug betyder, at danske landmænd generelt er sat bagefter i forhold til deres europæiske kollegaer, når det gælder 'mainstream'-produktion.

Mette Asmild påpeger, at hun desværre ikke kan give et bud på, hvad løsningen er for dansk landbrug. Det må ifølge hende være op til industrien, om løsningen ligger i eksempelvis økologi eller nicheproduktion.

Forskeren siger i stedet, at det spændende bliver, hvad den politiske reaktion bliver på rapporten, der viser et vedvarende problem for dansk landbrug.

"Af de år vi har kigget på, er det ikke fordi, det er blevet bedre for dansk landbrug. Der er intet tegn på, at de er ved at indhente de bedste i andre lande" uddyber hun.

Naturlig selektion i landbruget

Men trods de dårligere muligheder, er de danske landmænd trods alt bedst til at udnytte de vilkår, de nu engang har. Af årsager hertil nævner forskeren eksempelvis bedre uddannelse, god rådgivning og en darwinistisk effekt.

"Der er ikke ret langt mellem de bedste landbrug i Danmark og bunden, og det kan måske skyldes, at er man ikke rigtig dygtig i Danmark, så overlever man måske ikke. De dårligere bliver måske erklæret konkurs eller opkøbt. Det kan være en mulig forklaring", siger Mette Asmild fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Analysen er lavet som en del af ’Landbrugsbarometret 2019’, der bliver udarbejdet af Københavns Universitet for Miljø- og Fødevareministeriet og udkommer senere i dag.

Faktaboks

  • Rapporten bygger på et EU-datasæt, der indeholder økonomiske data for 80.000 forskellige landbrug i Europa.
  • Data er fra 2010-2015.
  • Landene som indgår i analysen er: Danmark, Bulgarien, Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Irland, Kroatien, Litauen, Letland, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Storbritannien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig samt de to tyske delstater Niedersachsen og Schleswig-Holstein.
  • De anvendte data er repræsentative for 90 procent af landbrugsproduktionen i Europa.

Emneord

Top2

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle