Rapport: Størstedelen af kød kommer ikke fra dyr om 20 år

I 2040 er op mod 60 procent af alt 'kød' groet i et laboratorium eller lavet af plantebaserede produkter, der smager som kød, vurderer forskere i en rapport.

Det meste af det kød, som vi pakker og spiser i 2040, kommer ikke fra dyr, vurderer en ny rapport.

I stedet vil eksempelvis bøffer enten være kunstigt groet i petriskåle i et laboratioum, eksempelvis på stamceller fra køer, eller erstattet af plantebaserede produkter, som smager og ligner dyrekød. 

Det vurderer en gruppe forskere fra det globale konsultationsfirma AT Kearneys rapport, skriver The Guardian. Rapporten er baseret på interviews med eksperter.

Helt op mod 60 procent af 'kød', vil ikke længere komme fra slagtede dyr, vurderer rapporten.

Det er især forbrugernes bekymring for dyrevelfærd og kødproduktionens påvirkning af miljøet, der vil skabe ændringen hos forbrugerne.

Kunstigt kød vil vinde frem

Især oksekød er den seneste tid blevet hovedperson i en debat om, hvor stor klimapåvirkning landbruget har, og sammenholdt med større opmærksomhed mod dyrevelfærd og forurening af have og åer, står landbruget overfor en gruppe af forbrugere, der vil ændre købsadfærd, mener eksperterne.

Ingen af de kunstigt groede kødprodukter fra laboratium er nået ud til forbrugerne endnu, men konsulenthuset vurderer, at det kunstigt goede kød vil vinde frem på den lange bane, da det rammer smagen og udseendet på dyrekød bedre end de plantebaserede produkter.

AT Kearneys rapport vurderer samtidig, at der er investeret op mod tusind milliarder i veganske produkter, der bruger plantedele til at lave erstatninger for kød og andre fødevarer.

Rapporten vurderer at 35 procent af al kød i 2040 vil være kunstigt dyrket i et laboratorium, mens 25 procent vil være veganske alternativer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle