En artikel i det videnskabelige tidsskrift ”Foods” beskriver forskellige danske kostmønstres betydning for klimaaftryk, arealforbrug og ernæring, herunder betydningen af oksekød i de forskellige kostmønstre. Forskningen har tidligere været udgivet i en rapport, der blev trukket tilbage.
I en videnskabelig artikel, som er udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet (AU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er klimabelastningen for forskellige typer oksekødsprodukter, som spises i Danmark, kvantificeret for hele kæden fra landbrug til forbruger. Disse data er brugt til at bestemme klimaaftryk og arealforbrug såvel som den ernæringsmæssige profil af typiske danske kostmønstre, samt betydningen af at udskifte oksekød med andre fødevarer i disse kostmønstre.
Forskningen er tidligere offentliggjort i en DCA-rapport, som blev trukket tilbage (se nederst i artiklen). I forhold til DCA-rapporten er den videnskabelige artikel flere steder opdateret med nyere data.
På globalt plan regner man med, at omkring en fjerdedel af klimabelastningen kan henføres til produktion og forbrug af fødevarer.
Kød, og især oksekød, er kendt for at have et højt klimaaftryk per kg fødevare, men der kan være stor forskel på klimabelastningen fra forskellige oksekødsprodukter, ligesom der kan være forskel på forbruget af oksekødsprodukter i forskellige kostmønstre, og dermed i oksekødets bidrag til kostens klimabelastning.
Betydning af oksekød i forskellige kostmønstre
I artiklen estimeres klimaaftrykket for de spiseklare oksekødsprodukter - det vil sige, at man indregner betydningen af madspild, tilberedningssvind og energiforbrug til tilberedningen – til at variere fra 18,7 kg CO2ækv. per kg (for hakket oksekød) til 25,5 kg CO2ækv. per kg (for oksesteg).
Forskellene skyldtes, at der indgår forskellige andele af oksekød fra hhv. malkekvæg og kødkvæg i de forskellige oksekødsprodukter, og at tab ved trimning er højere for en oksesteg end andre oksekødsprodukter. Til sammenligning er klimaaftrykket estimeret til 7,4 kg CO2ækv. per kg svinekød, 1,2 per kg mælk og 0,7 per kg ærter (spiseklare produkter).
Med udgangspunkt i fire typiske kostmønstre kaldet ‘Traditionel’, ‘Fastfood’, ‘Grøn’ og ‘Højt indtag af oksekød’, blev det daglige indtag af oksekød estimeret hhv. 25, 28, 20 og 50 g per 10 MJ. I disse kostmønstre udgjorde bidraget fra oksekødet hhv. 12, 14, 9 og 20 procent af kostens samlede klimabelastning.
De tre af mønstrene (’Traditionel’, ‘Fastfood’ og ‘Grøn’) var identificeret i en tidligere undersøgelse, men alle kostmønstre er baseret på data fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysisk aktivitet (2005-08), og standardiseret til et dagligt energiindtag på 10 MJ.
Den ernæringsmæssige sammensætning af disse kostmønstre varierede, hvor det Grønne kostmønster var tættest på at opfylde de officielle danske kostråd og næringsstofanbefalingerne. Kostmønstret med ‘Højt indtag af oksekød’ havde det højeste klimaaftryk fra kosten.
Det var 16-19 procent højere end klimaaftrykket for det Grønne og Fastfood kostmønsteret, der kun var lidt lavere end det Traditionelle kostmønster og gennemsnitskosten.
Effekt størst med æg og bælgfrugter
En teoretisk beregning af effekten af at erstatte oksekød med andre proteinrige fødevarer viste, at dette kan reducere kostens klimabelastning. I de tre kostmønstre (Traditionel, Fastfood og Grøn) kunne kostens klimabelastning således reduceres med op til 12 procent.
Den største reduktion blev opnået, når man erstattede oksekød med æg og bælgfrugter. Resultaterne viste også, at substitutionerne påvirkede indholdet af næringsstoffer, der steg og faldt afhængig af, hvad oksekød blev erstattet med. Resultaterne tyder på, at med den rette kombination af fødevarer vil det være muligt at opretholde og på nogle punkter forbedre kostens ernæringsmæssige kvalitet.
Det estimerede klimabidrag fra oksekød, som spises i Danmark, er forholdsvis lavt per dansker per dag sammenlignet med udenlandske undersøgelser. Det skyldes både et forholdsvis lavt indhold af oksekød i kosten, og at en stor del af det dansk producerede oksekød kommer fra mælkeproduktionen, hvor det samlede klimaaftryk kan fordeles mellem mejeriprodukter og oksekødet.
I undersøgelser af forskellige produktionssystemer har forskerne tidligere vist, at klimabelastningen fra oksekød fra kødkvæg kan være op til fire gange større per kg kød end kød fra malkekvæg.
Se publikationen Environmental Impact of beef her.
I nærværende undersøgelse blev det antaget, at det importerede oksekød har samme klimabelastning pr kg kød som de tilsvarende danske oksekødsprodukter, dog er der tillagt klimabidrag fra transporten.
Tiltag til at reducere klimaaftrykket fra kosten
I lighed med hvad der er fundet i litteraturen, tyder dette studie på, at selv om et kostmønster følger de sundhedsbaserede kostråd, bliver klimabelastningen fra dette kostmønster ikke nødvendigvis meget lavere end fra en gennemsnitskost. Det peger på, at der er behov for at supplere kostråd med råd, som kan gøre kosten både mere sund og mere klimavenlig.
Undersøgelsen viste, at indtaget af nydelsesmidler (alkohol, kaffe, te og søde drikke - eksklusiv mælk og juice - samt snack, kager, slik og andre sukkervarer) udgør omkring 27 procent af kostens klimabelastning. Nydelsesmidler vil ofte kunne erstattes helt eller delvist af fødevarer med højere ernæringsmæssig værdi og et lavere klimaaftryk.
Undersøgelsen tyder dog først og fremmest på, at oksekød kan erstattes med mere klimavenlige fødevarer, men klimaeffekten afhænger i høj grad af, hvilke fødevarer, der erstatter oksekødet, ligesom det har betydning for den ernæringsmæssige kvalitet af kosten.
Artiklen peger på, at ud over oksekød udgør grisekød en betydelig højere andel af det samlede kødforbrug i danskernes typiske kostmønstre. Betydningen af at reducere eller helt undgå alle kødtyper i kosten blev ikke undersøgt i dette studie, men andre undersøgelser citeres for, at en overvejende vegetarisk kost samlet set kan reducere klimabelastningen og arealanvendelsen betragteligt.
Endvidere peger artiklen på, at kostens klimabelastning kan reduceres ved at undgå madspild. Analyserne viste, at 12-13 procent af klimabelastningen og 13 procent af arealanvendelsen kunne henføres til undgålig madspild.
Faktaboks
Den videnskabelige artikel er alene udarbejdet af forfatterne og fagfællebedømt anonymt via tidsskriftet.
Væsentlige dele af den forskning, som artiklen bygger, på blev oprindeligt offentliggjort i en DCA-rapport, som i efteråret 2019 blev trukket tilbage på grund af utilstrækkelig deklaration af bidraget fra interesseorganisationerne.
Efterfølgende udvidede Aarhus Universitet sin politik for forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis.
Læs mere om forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis.
Tilsvarende er der i DCA, som udgav den oprindelige rapport, kommet øget fokus på kvalitetssikring og transparens og herunder deklarering af eksternt samarbejde.
Kvalitet og transparens i forskning og formidling.
Finansiering
Forskningen er delvist finansieret af Landbrug og Fødevarer og delvist af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og DTU Fødevareinstituttet. Arbejdet vedr. kostmønstre tog udgangspunkt i tidligere forskning, som var finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond (MFF).
Det oprindelige projekt var finansieret af Landbrug & Fødevarer via en bevilling fra Kvægafgiftsfonden. AU har efterfølgende selv valgt at finansiere den pågældende forskning.
