Rasende formand vil have mink gravet op: Det svineri kan vi ikke leve med

Mink er gravet ned for tæt på sø. Rasende landboformand vil have minkene grav op øjeblikkeligt.

Landboformand Kristian Gade ved næsten ikke, hvad han skal sige til det hele.

Tirsdag aften kom det frem, at myndighederne har gravet mink ned for tæt på Boutrup Sø nær Holstebro, og derfor vil Miljøstyrelsen nu undersøge, om der udledes fosfor og kvælstof fra minkene til søen.

"Man tænker lidt for sig selv, hvorfor fanden de skulle have lykkedes med det her, når nu de ikke er lykkedes med noget andet", lyder det fra formanden for Holstebro-Struer Landboforening og tilføjer:

"Det er en sand kastrofe med sådan en styring af vores land. Vi må håbe, at de står ved, at der er begået en fejl og får de mink op igen. Sådan noget svineri kan vi ikke leve med".

mangler ord

Formanden var blandt kritikerne, da området nær søen i første omgang blev udpeget til at blive minkmassegrav. 

Dengang forsvarede Miljøstyrelsen sig med, at massegraven ville ligge mindst 300 meter fra søen for at undgå forurening. 

Nu viser det sig, at de 300 meter ikke er blevet overholdt, og at styrelsen frygter, at søen kan blive forurenet af fosfor og kvælstof.

"Jeg har ikke ord for, hvor ringe det er. Miljøstyrelsen sagde, at det her var helt risikofrit, men nu sætter de alligevel gang i prøveboringer og undersøgelser på bagkant. Det er under al kritik, og de mink skal bare op", siger Kristian Gade.

Emneord

coronavirus mink

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle