Rasende ordfører i skarp kritik af regeringens stop for udenlandske praktikanter

Venstre kritiserer regeringen for at bremse sagsbehandlingen af opholdstilladelser til udenlandske praktikanter.

Der skal ske noget i sagen regeringens stop for opholdstilladelser til udenlandske praktikanter i landbruget og gartnerierne.

Det mener Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen, der med egne ord er rasende over regeringens nølen, og som kræver godkendelserne sat igang hurtigst muligt.

Han har nu kaldt både fødevareminister Rasmus Prehn (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd.

"Vi får meldinger om, at man i Udlændingestyrelsen helt har stoppet sagsbehandlingen og lagt alle ansøgninger til side, også fra praktikanter, der allerede er i landet. Det er helt grotesk", siger Erling Bonnesen og fortsætter:

"Det her handler både om vigtig arbejdskraft for landmænd og gartnerier, men også om praktikanter, der kommer til landet for at lære noget og bestille noget, og så bagefter kan vende hjem og starte deres erhverv op. Det er nu blevet stoppet af regeringen".

det er forsvarligt

Det kom som et chok, da regeringen i februar valgte at stoppe tildelingen af opholdstilladelser til praktikanter fra tredje lande pga. coronasituationen.

Landbrug & Fødevarer har kaldt situationen "forfærdelig", og landmænd har fortalt til Landbrugsavisen.dk, at stressniveauet i stalden er steget, fordi der nu mangler hænder i den daglige drift.

"Mens corona var på sit højeste, kunne man måske godt leve med, at der var bremset ned for trafikken over grænsen, men nu er det fagligt og sundhedsforsvarligt at få det her startet op igen", siger Erling Bonnesen og fortsætter:

"Derfor er fuldstændig utilfredsstillende, at man i styrelsen har lagt alle ansøgninger til side, og nu har tænkt sig at sidde på hænderne. De kunne i det mindste behandle ansøgninger, så de er klar, når Danmark åbner igen, ligesom at de praktikanter, der er kommet til landet og er testet negativ, selvfølgelig bare skal have en godkendelse".

"Regeringen siger, de vil landbruget, men samtidig stikker i de en kæp i hjulet på bl.a. husdyrproduktionen, hvor produktionen jo ikke kan bare stoppe og skal passes løbende".

Landbrugsordføreren har bedt om at få fremrykket samrådet, så det kan blive afholdt så hurtigt som muligt.

Emneord

politik

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle