Rasende radikal ordfører truer med "kvoter for svin"

Radikales Zenia Stampe kalder det en skandale, at dansk landbrug importerer for lidt bæredygtig soja, og truer med kvoter på svin.

I et harmdirrende debatindlæg skælder den radikale landbrugsordfører Zenia Stampe ud på landbrugets import af soja. 

I indlægget, der er bragt af Politiken, pointerer hun bl.a., at ud af den enorme mængde sydamerikansk importeret soja er det kun 20 procent, der er bæredygtig og certificeret afskovningsfri. Det kalder hun en skandale.

"Måske er tiden kommet til, at vi også skal have kvoter for svin", siger hun.

Undervejs i indlægget kritiserer hun både Landbrug & Fødevarer og Danish Crown, som hun mener ikke gør nok for at omstille sojaimporten. 

arbejder på løsninger

Landbrug og Fødevarer har for nyligt måtte svare på kritik fra Verdensnaturfonden, og her lød det blandt andet fra områdedirektør i L&F Anders Martin Klöcker:

"At gå ud og sige, at vi i landbruget ikke gør noget, når man selv er gået med i alliancen, er mærkeligt. I stedet for at skyde på hinanden burde WWF glæde sig over, at vi er igang med Dansk Alliance for Ansvarlig Soja". 

Samtidig påpegede Anders Martin Klöcker, at landbruget arbejder hårdt på at finde erstatninger for dansk sojaimport, der dækker omkring 0,7 pct. af verdens samlede sojaproduktion, ved bl.a. at forske i alternative proteinkilder som kløvergræs og alger.

"Vi synes derfor, vi tager den her problematik alvorligt og tager udfordringen op, og vi er lykkedes med at sikre mange penge til mange gode projekter, der kan realisere målet med Dansk Protein Innovation. Så det ikke bare er snak - men løsninger", sagde han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle