Regeringen iværksætter national overvågning af azolresistens

Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat midler til en human overvågning af azolresistens i svamp. Dansk Planteværn bakker op. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat midler til en human overvågning af azolresistens i svamp efter debat om en mulig sammenhæng imellem brugen af azoler i industrien og landbruget og en svigtende behandling af svampeinfektioner hos mennesker.

Tiltaget får opbakning fra Dansk Planteværn.

Det skriver Dansk Planteværn i en pressemeddelelse.

Miljø- og Fødevareudvalget havde den 5. april kaldt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og sundhedsminister Ellen Trane Nørby i samråd omkring resistensproblemer ved brugen af azol-midler i landbruget og sundhedssektoren.

Ellen Trane Nørby begyndte samrådet med at understrege, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke har en national overvågningsplan for azolresistens i svampe, og derfor kender man i Danmark ikke omfanget af, eller de præcise kilder til, infektioner med svampe, der er resistente overfor azoler.

Ud af de prøver Statents Serum Institut har undersøgt fortalte Ellen Trane Nørby, at der blev fundet resistens i aspergillus fumigatus hos fire procent af de undersøgte patienter i 2014, og i fem procent i 2017. Disse tal er dog behæftet med en hvis usikkerhed, fordi vi ikke har en national overvågning af området.

"For at kunne handle, så må man dog sige, at vi centralt har brug for et overblik over sammenhængen imellem forbruget af azol-midler uden for sundhedsvæsenet og infektioner med resistent aspergillus i sundhedsvæsenet. Helt overordnet kan man sige, at der er nogle forhold, der tyder på, at der er en sammenhæng",sagde Ellen Trane Nørby og henviste til, at regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti har iværksat en plan, der vil sikre en effektiv national overvågning af området i fremtiden.

Regeringen har således sammen med Dansk Folkeparti allerede afsat midler til problemstillingen, og det sker inden for rammerne af en allerede eksisterende aftale om, at der skal benyttes 48 mio. kroner til at styrke indsatsen mod antibiotikaresistens, herunder indsatsen mod miljøresistensformer.

"Der allokerer vi midler sådan, at Statens Serum Institut allerede her fra medio 2018 etablerer en national human overvågning af azolresistens i svamp. Den overvågning vil som sagt give os et bedre overblik over resistolresistens i svamp, og mere præcist vil overvågningen give os overblik over de forskellige resistensformer, deres udbredelse samt påvise om infektionerne stammer fra typer, som man mistænker for at skyldes resistens fra for eksempel miljøet", lød det fra Ellen Trane Nørby.

Eventuelle tiltag skal begrundes videnskabeligt

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen fortalte også på det åbne samråd, at han arbejder seriøst med problematikken, og at han derfor har fokus på en videnskabelig undersøgelse af problemet.

"Jeg tager problemet med resistensopbygning hos mennesker meget alvorligt, og det er noget, der skal mere i fokus, når vi i EU godkender pesticider", lød det fra ministeren, der fortalte, at det allerede indgår som et hensyn, når der godkendes biocider, og ministeren gjorde det klart, at eventuelle tiltag for at gøre noget ved problemet med resistens skal have baggrund i grundige videnskabelige undersøgelser.

"For at handle kræver det, at der er i en konkret sag er videnskabelig dokumentation for, at der er en sammenhæng imellem resistens i miljøet og resistensopbygning i mennesker. Kun få undersøgelser viser, at de resistente svampe muligvis stammer fra andre kilder end brugen af lægemidler, og der mangler viden om, i hvor høj grad smitten sker på hospitalet, i hjemmet eller fra øvrige kilder. Det skal der indsamles viden om for at gøre os i stand til at belyse de nærmere sammenhænge", lød det fra Esben Lunde Larsen.

Dansk Planteværn bakker op om national overvågning

Hos Dansk Planteværn bakker man op om den nationale overvågning Statens Serum Institut nu iværksætter for at kunne følge udviklingen og udbredelsen af azolresistens i svamp i relation til mennesker.

"Det er godt, at Danmark nu som blot det andet land i EU etablerer en national overvågning af azolresistens i svampe, for både for folkesundheden, industrien og dansk landbrug er det vigtigt med et stærkt videnskabeligt grundlag for brugen og restriktioner for brugen af azolmidlerne, der er meget vigtige for bekæmpelsen af svampesygdomme", lyder det fra kommunikationschef i Dansk Planteværn Jakob Tilma.

Jakob Tilma udtrykker også tilfredshed med, at miljø- og fødevareministeren på det åbne samråd fortalte, at man ved eventuelt at reducere brugen af azoler risikerer at skabe andre problemstillinger.

Under samrådet fortalte Esben Lunde Larsen således, at landbruget selv er meget opmærksom på at undgå resistens, og at det er i landbrugets egen interesse at skadevoldere kan bekæmpes effektivt, da azoler netop benyttes for at bekæmpe problemer med svampe i afgrøderne, så de ikke findes i fødevarerne.

"I nogle tilfælde kan svampe danne toksiner i fødevarerne, blandt andet derfor har vi brug for mere viden for at være sikre på, at vi i vores iver for at forhindre krydsresistens ikke kommer til at skabe et andet problem for sundheden", lød det fra Esben Lunde Larsen.

Ikke grundlag for at tage EUs forsigtighedsprincip i brug

Esben Lunde Larsen gjorde det klart for udvalget, at azoler findes i træbeskyttelsesmidler, byggematerialer og kosmetik, og at han ikke kan forestille sig et samfund, hvor man fra i morgen skulle forbyde alle produkttyper der indebærer en risiko for at blive udsat for azoler.

"Det tror jeg vil blive lidt vanskeligt i vores samfund, uanset om man så holder af landbruget eller ej - og deres brug af azoler", lød det fra ministeren i et svar til en af spørgerne under samrådet.

Esben Lunde Larsen fortalte også på opfordring fra en spørger under samrådet, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at tage handling med baggrund i EU's forsigtighedsprincip, da der mangler viden om mulige sammenhænge imellem brugen af azoler og påvirkningen af mennesker.

"Brugen af pesticider er reguleret på EU-niveau, og for at bruge forsigtighedsprincippet skal der foreligge videnskabelige undersøgelser, der viser, at der er mulige farlige følger ved brugen af svampemidlerne i Danmark – eksempelvis på menneskers sundhed. Det videnskabelige grundlag ligger der ikke – der er ikke belæg for det i dag".

Planteværnsmidler indeholdende azoler benyttes i landbruget på grund af deres brede virkningsspektrum, og det betyder, at midler med azoler i dag bruges til behandling af de væsentligste svampesygdomme i korn, raps, frøafgrøder og roer, ligesom de i mindre grad benyttes ved behandling af kartofler og majs.

Klik her for at se hele samrådet på FT-TV

Klik her for at læse artiklen på Dansk Planteværns hjemmeside

 

 

Faktaboks

Fakta fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby fra samrådet 5. april:

Aspergillus er meget almindelig, og der findes flere hundrede arter. Den særlige skimmelsvamp kan finde voksesteder næsten overalt, og forekommer i alt fra jord, forrådnede plantedele, luft, vand, støv, krydderier og en lang række yderligere ting.

Aspergillus smitter ikke mellem mennesker, men da de er luftbårne inhalerer vi mennesker dagligt de svampesporer, som aspergillusarterne udskiller, dog normalvis uden at det forvolder skader på vores helbred.

For særligt udsatte patientgrupper, med lavt imunforsvar kan det dog føre til en infektion, der kan ødelægge lungerne, eller sprede sig og gøre patienten alvorligt syg.

Fælles for behandling for aspergillus er, at førstevalg til behandling er midler, som indeholder azoler.

Disse midler er almindeligvis effektive overfor aspergillusinfektioner, men hvis skimmelsvampen er resistent overfor azoler, så kan infektionen blive meget vanskelig at behandle.

Det er særligt problematisk hvis resistensen ikke skyldes forudgående behandling med azoler, men at patienten har indåndet resistente svampesporer i miljøet.

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle