Regeringen overvejer at udskyde jordskatter

Embedsmænd i gang med at undersøge, om det er praktisk muligt at udskyde grundskyld. Kan betyde 900 mio. kr. ekstra i likviditet til landbruget.

900 mio. kr. i ekstra likviditet det næste år til at lappe på tørkens mange bare pletter i økonomien.

Så stor kan betydningen være af, at skatteministeriets embedsmænd i disse dage regner på, om det kan lade sig gøre at give landbruget en udskydelse af jordskatterne i en periode.

Det er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der i et debatindlæg i denne uges LandbrugsAvisen skriver, at skatteminister Karsten Lauritzens folk har sat sig til regnemaskinerne.

»Embedsmændene i Skatteministeriet er i gang med at regne på, om det kan lade sig gøre. Hele regeringen ved, hvor alvorlig en situation det her er for landbruget«, skriver statsministeren.

Hvordan modellen rent praktisk kan sættes sammen, står endnu ikke klart. Men politisk er signalet vigtigt, mener Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

»Det er en meget vigtig ting, for det viser, at man har forstået alvoren. Det vil jo slet ikke kompensere for de alvorlige tab, men det er en anerkendelse af, at vi står i en ekstraordinær situation«, siger han.

Kan spare renter

Årligt betaler landbruget omkring 900 mio. kr. i grundskyld på produktionsjord. Dertil kommer ejendomsværdiskatter på for eksempel stuehuse, som altså ikke er medregnet.

Martin Merrild påpeger, at man fra Landbrug & Fødevarers side netop har ønsket en udskydelse af jordskatterne, fordi det ikke vil koste skatteyderne penge.

»Vi håber på en henstand i et år og så betaling af beløbet over fem år. På den måde får vi betalingen udskudt, så vi forhåbentlig har fordøjet denne tørkesituation«, siger han og fortsætter:

»Hvis man kan låne 900 mio. kr. af staten til 0 kroner i rente i stedet for de 6-9 procent, som mange betaler i banken, er det da en kæmpe fordel«.

Kræver ny lov

Det er de enkelte kommuner, der opkræver grundskylden og det med varierende procentsatser. Typisk sker betalingen to gange årligt, oftest i januar og juli.

En eventuel udskydelse er dog ikke noget, der sker ved et fingerknips og en politisk aftale. Der skal en decideret lovændring igennem med vedtagelse i Folketinget, hvis en udskydelse skal gennemføres.

Hvornår en lovændring kan være gennemført, vil hverken Martin Merrild eller Skatteministeriet spå om. Det kræver dog, at Folketinget er indkaldt, så der kan stemmes, hvilket i givet fald tidligst sker til efteråret.

DF: Vi er positive

Fødevareordfører i Dansk Folkeparti Lise Bech lægger umiddelbart gerne stemme til et forslag om en udskydelse.

»Vi har endnu ikke talt om det. Og jeg var lige forbi Skatteministeriet, hvor der så meget lukket ud, men det kan være, at de arbejder på noget. Hvis det kan lade sig gøre, så er jeg positiv. Jeg skal tale med min skatteordfører, men jeg kan ikke se andet, end at det vil vi være meget positive over for«.

Det lykkedes ikke før deadline at få en kommentar fra Socialdemokraterne.

Faktaboks

Jordskatter

  • Landbruget betaler årligt omkring 900 mio. kr. i grundskyld på produktionsjord. Ejendomsværdiskatter på f.eks. stuehuse er ikke medregnet
  • Opkrævningen foretages af de enkelte kommuner, som oftest to gange årligt

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle