Regeringen planlægger ny strategiplan for økologien

Regeringen vil fordoble arealet, forbruget og eksporten inden for økologi frem mod 2030.

En ny økologisk strategiplan forventes at være klar efter sommer.

Det fortalte fødevareminister Jacob Jensen fra Venstre, da han fredag besøgte Økologisk Landsforenings generalforsamling, skriver mediet Økologisk.nu.

Her fastslog han, at regeringen har fastholdt den forhenværende S-regerings målsætning om at fordoble både arealet, forbruget og eksporten inden for økologi frem mod 2030.

Det er dog stadig for tidligt at løfte sløret for konkrete tiltag i strategien. 

Men ifølge Jacob Jensen skal den gå på flere ben, som skal skubbe på efterspørgslen af økologi, så man sikrer, at der er en afsætning, i takt med at produktionen øges.

- Jeg vil gerne inddrage den offentlige del, der står for en stor del af efterspørgslen, og så skal vi skabe mere bevidsthed om, hvad økologien er, og se, på hvordan vi får endnu flere til at interessere sig for den - for eksempel i forbindelse med uddannelse. Så der skal oplysning, uddannelse og regelsanering til. Og så skal der selvfølgelig være en økonomisk ramme, og det har vi for eksempel sørget for med Plantefonden, sagde ministeren ifølge Økologisk.nu.

Jacob Jensen håber, at økologerne vil komme med input til udformning af strategien.

Ministeren håber, at økologerne vil efterkomme opfordringen til at komme med input, da det er vigtigt for udformningen af strategien.

/brahe
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle