L&F roser lovforslag om støtte til målrettet regulering, som ministeren har fremsat i dag.
Der er ros fra Landbrug & Fødevarer i forhold til regeringens lovforslag om kompensation for målrettet miljøregulering i 2019.
I år og sidste år har man kunnet få kompensation for at dyrke målrettede efterafgrøder, men nu udvides paletten til at omfatte en række alternativer som tidlig såning, reduceret N-kvote, præcisionslandbrug, braklægning med mere.
»Det er positivt, at der er flere ting på paletten, så kan vi bedre agere«, siger viceformand Lars Hvidtfeldt, som dog gerne havde set endnu flere muligheder.
Han hæfter sig også positivt ved, at regeringen vil lave en ordning så landmænd, der ikke kan få tilskud til målrettet miljøregulering, fordi de har nået loftet for støtte på ca. 112.500 kr. inden for tre år (de minimis ordningen, red). Ordningen, som er godkendt af EU-kommissionen, går ud på, at man søger et komepensationsbeløb i 2020.
Fra 2020 ventes det i øvrigt, at kompensation til målrettet regulering vil køre over landdistriktspuljen, som ikke har samme snævre loft som statsstøtte efter de minimis ordningen.
»Jeg har selv mærket problemet på egen krop, da jeg ville lægge flere efterafgrøder ud. Jeg opdagede, at jeg ikke kunne få kompensation. Det er en god idé at de laver en ordning, så landmænd ikke holder sig fra målrettet regulering«, siger han.
Samtidig hæfter Lars Hvidtfeldt sig positivt ved, at der i fremtiden vil være flere runder, hvor man kan søge om kompensation for målrettet regulering, før der bliver sat obligatoriske krav.
Kompensationen for målrettet regulering i 2019 bliver cirka 529 kr. pr. hektar efterafgrøder, eller hvad der svarer dertil, mens det i 2017 og 2018 har været 700 kr. pr. hektar.
