Regeringen vil lægge mere end en milliard kroner til økologisk omlægning

Fredag præsenterer Dansk Folkeparti sammen med regeringen en vækstplan, der skal sætte fart på dansk økologi. Det indebærer blandt andet 1,1 milliarder kroner til økologisk omlægning.

Der er fart på salget af økologiske produkter, og udlandet har for alvor fået øjnene op for produkterne.

Med det in mente offentliggør Dansk Folkeparti og regeringen i dag fredag en vækstplan for dansk økologi, hvor 39 tiltag vil styrke Danmarks økologiske position.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

Et af de bærende elementer i den nye plan er, at der i 2018 og 2019 skal afsættes knap 1,1 milliarder kroner til at støtte landmænd, der vil omlægge til økologisk produktion.

Interessen for at omlægge til økologi har været kraftigt stigende i de seneste år, og aftalen mellem regeringen og DF sikrer nu en finansiering af en søgning til omlægning til økologi på niveau med den gennemsnitlige søgning i 2015-2017.

Det forventes, at omlægningstøttten vil øge det økologiske areal i Danmark med 67.200 hektar til i alt 305.000 hektar. Det er med andre ord et landbrugsareal, som er større end hele Fyn.

"Økologien stormer frem, og aldrig har økologi fyldt så meget i indkøbskurvene, i køleskabene og på tallerkenerne hos danskerne. Og aldrig har interessen for at omlægge til økologi hos danske landmænd været større", siger Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen.

fortsætter stor støtte

"De seneste to år har regeringen givet økonomisk støtte til, at et areal, der svarer til omkring 150 fodboldbaner, hver eneste dag bliver omlagt fra konventionel landbrugsjord til økologisk", siger han.

"Med en vækstplan for dansk økologi og en garanti for, at der er penge til at fortsætte omlægningen til økologi hos danske landmænd, vil regeringen udbygge Danmarks position som en af verdens førende økologinationer".

Skal holde Danmark forrest i feltet på økologi

For at udvikle økologien besluttede regeringen og Dansk Folkeparti med Fødevare- og landbrugspakken, at der skulle nedsættes et økologisk erhvervsteam, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan den økologiske sektor kan blive stærkere.

Det er anbefalingerne fra det økologiske erhvervsteam, der nu munder ud i en vækstplan med 39 initiativer.

Hovedelementerne i vækstplanen er blandt andet, at det skal være lettere at være økolog, at der bliver investeret i forskning og udvikling i økologi, at der kommer krav til natur og klima i økologien, at økologerne får bedre adgang til gødning og en styrket eksport.

"Danmark står stærkt på det økologiske marked, men vi må ikke gå i stå. Vækstplanen skal være med til at styrke den danske førerposition. En af de store udfordringer for, at økologien kan vokse sig stærkere og udvikle sig, er mangel på gødning til de økologiske marker", siger Esben Lunde Larsen.

"Her kan en løsning være at gøre det lettere at bruge madaffald fra byerne som gødning. Det kan løfte økologien, og det kan bidrage til en mere cirkulær økologi".

Midlerne til Økologisk Arealtilskud finansieres via det danske Landdistriktsprogram, der er medfinansieret af EU

Relaterede

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle